Sydney Sweeney danner par med Taylor Swifts ærkefjende

Sydney Sweeney danner par med Taylor Swifts ærkefjende
Sydney Sweeney i 2024. (Foto: Karwai Tang/WireImage)

Rygter har floreret, siden de blev spottet sammen sidste sommer. Nu er det omsider officielt, at Sydney Sweeney er i et forhold med Scooter Braun, musikbossen kendt som Taylor Swifts ærkefjende. Det skriver Complex.

I går delte ‘Euphoria’-stjernen en række billeder på Instagram, hvoraf mange viser hende sammen med Braun, der blandt andet bærer hende på sine skuldre.

»Cowboy kind of weekend«, skriver hun i caption med reference til countryfestivalen Stagecoach Festival i Indio, Californien, hvor billederne er taget.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Denne uforbeholdne Instagram-lancering af forholdet kommer efter, at parret blev set kysse hinanden til premieren på tredje ‘Euphoria’-sæson i sidste måned, skriver Complex.

Scooter Braun er en magtfuld og ikke ukontroversiel skikkelse i musikbranchen.

Mange forbinder ham med konflikten med Taylor Swift, efterhan i 2019 købte rettighederne til popstjernens seks første album og solgte dem til en investeringsfond uden hendes samtykke. Året efter gik hun som bekendt i gang med at genindspille sine nye ‘Taylor’s Version’-udgaver, inden hun i 2025 lykkedes med at købe alle sine musikrettigheder tilbage.

Han er også kendt som manden, der opdagede teenageren Justin Bieber og førte ham frem i spotlyset. Siden har han ageret musikmanager for både Bieber og en række andre stjerner som Ariana Grande og Kanye West. I 2024 stoppede han sin 23 år lange karriere som musikmanager, efter flere artister af uvisse grunde havde droppet samarbejdet med ham.

I dag arbejder Scooter Braun med investeringer og agerer bestyrelsesmedlem i Hybe America, den nordamerikanske afdeling af det sydkoreanske underholdnings- og medieselskab Hybe Corporation. Og så er han altså kærester med en af Hollywoods største og mest omdiskuterede stjerner.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af