Iceage inviterer publikum tættere på med særligt koncertformat

Iceage inviterer publikum tættere på med særligt koncertformat
Iceage. (Foto: Alva Le Febvre)

I slutningen af måneden, nærmere bestemt 29. maj, er Iceage tilbage med deres første album i fem år.

Nu har det danske postpunkband også annonceret en særlig koncert, som finder sted to dage før udgivelsen – altså om lige under to uger.

I et Instagram-opslag skriver Iceage, at de 27. maj lægger vejen forbi Store Vega. Her vil de ikke stå på scenen, men på gulvet midt i salen. I det anderledes intime format kommer de til at være omringet af publikum i øjenhøjde.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vega skriver, at man til koncerten kommer til at opleve sange fra det nye album, ‘For Love of Grace & the Hereafter’. Allerede nu har vi fået de tre singler ‘Star’, ‘Ember’ og ‘The Weak’.

»Med ‘Star’ funkler Iceages sangskrivning stadig – selv her 18 år efter begyndelsen på det hele«, skrev Soundvenues Rasmus Weirup om førstesinglen.

Det regulære billetsalg til koncerten åbner i morgen, fredag, klokken 9.

Iceage
Store Vega
27. maj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af