For blot et par uger siden indtog Iceage Store Vega, og nu er de allerede klar til at vende tilbage.
Det sker 9. januar, hvor bandet indtager det københavnske spillested med sange fra deres splinternye album, ‘For Love of Grace & the Hereafter’.
»Iceage har ikke været så punkede i 10 år – men de har aldrig nogensinde været så poppede. ‘For Love of Grace & the Hereafter’ er den ultimative kulmination af kvintettens to store kontraster, og det er noget nær umuligt ikke at overgive sig til den totale ekstase«, skrev Soundvenues anmelder i en femstjernet anmeldelse af albummet.
»For et band, der har haft så stor betydning for dansk rock siden 2010’erne, er det helt umuligt ikke at have en masse forventninger til udvikling, ambitioner, og jeg ved ikke hvad. Derfor er det så befriende – og ikke mindst ret punk – at Iceage vælger at give fingeren til det hele. At de prioriterer at spille på instinkterne og har det hylende morsomt med det samtidig«, lød det videre.
Billetsalget starter på fredag 12. juni kl. 10.00.
Iceage
Store Vega
9. januar 2027
Billetpris: 300 kr.
