Mas teaser nyt album

Mas teaser nyt album
Mas. (Foto: Universal)

»Var der nogen, der sagde album?«.

Når man allerede har opbygget så stærkt et katalog, som Mas har, behøver man ikke at skrive meget mere i sin TikTok-caption for at gøre os spændte.

Sidste år afrundede rapkometen sin astronomiske trilogi med albummet ‘Månen er min ven’ samt ep’en ‘Jorden kalder’.

»’Folk prøver at følge trop / Måske en skønne dag’, rapper Mas på ‘Lønningsdag’, men eftersom han allerede har fulgt albummet op med en næsten lige så vellykket ep, indhenter de ham ikke foreløbigt. Det eneste, der er større end ambitionerne, er arsenalet af one-liners«, skrev vi, da kårede førstnævnte til et af årets bedste danske album.

Vi klager absolut ikke, hvis han allerede nu udbygger føringen med endnu et værk.

Tidligere på sommeren udgav han kærlighedssangen ‘Drømmer’, som viste os helt nye, romantiske og meget melodiske sider af ham. »At kalde ‘Drømmer’ et nyt kapitel for Mas er næsten en underdrivelse«, skrev Soundvenues Malthe Hjort i en anmeldelse af singlen og fortsatte:

»I virkeligheden vil det ikke være helt forkert at kalde ’Drømmer’ en decideret popsang, hvis nuttede omkvæd man snildt kunne forestille sig blive leveret af kammeraten Thor Farlov«.

Det bliver spændende at følge, om albummet følger i samme stil. Se Mas’ TikTok-teaser herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@masforaltid Var der nogen der sagde album? #drømmer #foraltid ♬ Drømmer – MAS

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af