De bedste spoofs på de mest hypede film og serier

Vi er allerede et godt stykke inde i et nyt år, men sidste års succeser fra både biografmørket og tv-stuen har for længst fået deres eget liv i et hav spoofs på nettet. Her kan du fornøje dig med en stribe af de bedste.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Wes Anderson laver horrorfilm med Owen Wilson

Man er aldrig i tvivl om, at det er en Wes Anderson-film, man ser. De symmetriske billedkompositioner, brugen af skrifttypen Futura og sirlige panoreringer. Man finder alle tre varemærker i SNL’s vellykkede spoof på instruktørens distinkte stil og univers i deres falske horrorfilmstrailer, der bærer den Wes Andersonske-titel ’The Midnight Coterie of Sinister Intruders’.

Traileren indeholder også parodier på Wes Anderson-hofskuespillere som Jason Schwartzman, mens Edward Norton i hovedrollen udgør en overbevisende Owen Wilson, komplet med blond hår og luft på stemmen. Der sendes også hilsner til blandt andet ’Moonrise Kingdom’ og ’The Royal Tenenbaums’. Spot selv alle referencerne i traileren oven for.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Wolf of Wall Street’ parres med ‘Star Trek’

Traileren til Martin Scorseses ’The Wolf of Wolf Street’, hvor Kanye West-tracket ’Black Skinhead’ banker løs på lydsiden er et fremragende eksempel på, hvordan en trailer skal skæres. Derfor er det heller ikke underligt, at man finder adskillelige mere eller mindre vellykkede spoofs af traileren på nettet.

Et af de mere bizarre, men også vellykkede eksempler er ovenstående mashup, hvor Leonardo DiCaprio i rollen som den grådige finansspekulant og fupmager Jordan Belfort er blevet udskiftet med Star Trek-karakteren Worf, hvorfor filmen opfindsomt er omdøbt til ’The Worf of Starfleet’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Breaking Bad’ som romantisk komedie

Efter fem sæsoner og 62 episoder var det sidste år slut med ’Breaking Bad’, en af nyere tids mest omtalte, lovpriste og prisvindende tv-serier. Ja, vi er mange, der allerede savner Bryan Cranston og Aaron Paul som henholdsvis den kræftramte kemilærer Walter White og hans tidligere elev, der roder sig ud i den ene kattepine efter den anden med lommerne fulde af amfetamin.

En højtelsket serie, der forståeligt nok har affødt et hav af parodier. I klippet ovenfor bliver serien pakket ind som en romantisk komedie, hvor Walter og Jesses forhold er noget mere end platonisk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis ‘Gravity’ udspillede sig i IKEA

Alfonso Cuaróns ’Gravity’ er en de mest skamroste film fra sidste år – og med god grund. For historien om de to astronauters kamp for overlevelse i det lydløse verdensrum er en intens, åndeløst smuk og teknisk imponerende film. Den nuppede desuden syv Oscar-statuetter, blandt andet for bedste instruktør. Men hvad nu hvis filmen havde udspillet sig i IKEA frem for verdensrummet?

Så kunne Sandra Bullock og George Clooneys kamp for overlevelse være endt som ovenstående parodi, hvor et kærestepar bliver væk fra hinanden i det svenske byg-selv-helvede. Ja, det er dumt, men det er også et vellykket spoof, hvor panikken breder sig, i takt med at strømmen på telefonen rinder ud, og IKEAs labyrintiske gange gør det umuligt for de to at finde hinanden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Great Gatsby’ bliver til ‘The Great Fergie’

Baz Luhrmann satte sidste år fut i F. Scott Fitzgeralds klassiker fra 1925 med den 3D-spruttende filmatisering af ’The Great Gatsby’. Leonardo DiCaprio iklædte sig velsiddende suits og lod champagnen flyde i en ekstravagant billedstrøm, som kun Baz Luhrman kan levere dem. Om man så kan lide det eller ej.

Men hvad sker der, hvis man pepper Baz Luhrmans kulørte vision op med den legendariske Manchester United-manager Sir Alex Ferguson? Svaret får du ved at trykke play på spoof-traileren, der elegant har omdøbt filmen til ’The Great Fergie’.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Adéles liv’ er enhver indiefilmfans våde drøm

En tre timer lang, fransk film om et kærlighedsforhold mellem to kvinder, der indeholder eksplicitte sexscener. Ja, sidste års Cannes-vinder og anmelder-darling ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’ er et oplagt offer for en komisk overhaling. Og en af de mere gennemførte er ovenstående Funny or Die-spoof.

Her spilles der på anmelderstabens knæfald for filmens kunstneriske kvaliteter, mens det viser sig, at det eneste, der i virkeligheden tæller for kritikerne er de lesbiske sexscener.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Game of Thrones’ rykker ind på Wall Street

Der er ganske vist allerede ét eksempel på brugen af ’The Wolf of Wall Street’-traileren, men for de mange ’Game of Thrones’-fans skal der naturligvis også være plads til dette mashup, der forener tv-seriens fantasy-univers med Martin Scorsese og Kanye West. Det er en overraskende god kombination.

Men nu er det selvfølgelig også svært at få for meget af Peter Dinklage i rollen som den veltalende dværg Tyrion Lannister. Ja, vi ser gerne Martin Scorsese instruere spillefilmudgaven af ’The Dworf of Westeros’.

Læs også: Oplev Jonah Hill og Nic Cage i de bedste spoofs på ‘Hende’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af