CPH PIX: To islandske must-sees til din torsdag

Of Horses and Men

’Of Horses and Men’

Empire 20:00 – Køb billet her.

I ’Of Horses and Men’ skal man ikke langt ud på landet, før ualmindeligt tætte forhold mellem bondemænd og deres heste er hverdagskost. Skuespiller Benedikt Erlingsson har for første gang sat sig i instruktørstolen med denne morsomme og moderne islandske saga.

Dramaet udvikler sig surrealistisk, underholdende og råt, efter storbonden taber ansigt over for lokalsamfundet og må kæmpe for at, well, komme op på hesten igen. Erlingssons film har modtaget positiv kritik til overflod.

Metalhead

’Metalhead’

Empire 22:30 – køb billet her – mød instruktøren

Det emmer af teenage-ånd i islandske Ragnar Bragasons identitetsdrama ’Metalhead’. Hovedkarakteren Hera bliver på tragisk vis vidne til sin heavy-lyttende storebrors dødsulykke og vokser op med en traumatiseret afmagt, der fører til, at hun påtager sig sin brors personlighed med langt hår, headbanging og larmende musik. Desværre tager Heras projekt en rebelsk og destruktiv drejning til stor forargelse for landsbysamfundet.

’Metalhead’ er et kulsort, humoristisk portræt af selvrealisering og frygtløs sorg.

Læs også: Guide: Her er must see-filmene på CPH PIX

Læs også: CPH PIX: 10 events, du ikke må gå glip af

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af