On demand: De seks mest spændende nye streaming-titler i august

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’BoJack Horseman’

Netflix kaster sig ind i genren for vanvittig voksenanimation med ’BoJack Horseman’, der handler om en hest, som engang var en stor sitcom-stjerne, men nu er fordrukken og falleret og drømmer om comeback.

Will Arnett fra ’Arrested Development’ lægger stemme til titelkarakteren, mens Aaron Paul fra ’Breaking Bad’ gemmer sig bag hestens menneskeven Todd.

Traileren ser tilpas skør og politisk ukorrekt ud, så der er afgjort grund til at have høje forventninger til ’BoJack Horseman’.

Kan ses på Netflix fra 22. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Knick’

Steven Soderbergh har stoppet filmkarrieren – men har heldigvis kastet sig over tv i stedet. Han står bag alle 10 afsnit i første sæson af ‘The Knick’, der foregår på hospitalet The Knickerboxer i New York i starten af 1900-tallet.

I hovedrollen ses chefkirurgen Clive Owen, der både kæmper for legefremskridtet og mod sit eget kokain-misbrug, og der er en serie i vente, der både er grafisk i sin skildring af blodige operationer og sociologisk i sit portræt af det amerikanske sundhedssystem for 100 år siden.

Bag ‘The Knick’ står kanalen Cinemax, der er ejet af HBO og tidligere har produceret ‘Banshee’. En af efterårssæsonens absolut mest ventede serier.

Kan ses på HBO Nordic fra 9. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Jonah from Tonga’

Også HBO Nordic kommer med nyt komediemateriale på seriefronten. ’Jonah from Tonga’ er skrevet af den australske komiker Chris Lilley, som selv spiller hovedrollen – ligesom han gjorde i serierne ’Summer Heights Love’ og ’Ja’mie: Private School Girl’.

I ’Summer Heights Love’ dukker den aldeles uvorne, 14-årige Jonah Takalua op, og det er denne karakter, 39-årige Lilley tager med sig i sin nye serie – iført paryk og sort maling i hovedet.

Serien har mødt hård kritik for at være racistisk, og traileren ser da også ganske grovkornet ud. Formentlig ikke for en hver smag – men den skal da have chancen.

Kan ses på HBO Nordic fra 9. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’This Is 40’

Den af Judd Apatows film, der har den mest seriøse klangbund. Bevares, der er masser af grin og komiske bifigurer i historien om Pete og Debbie fra ’Knocked Up’, der nu slås med parforholdets rutineprægede omgang med familie- og intimsfære omkring de 40 år.

Det er Apatows egne døtre, der spiller parrets to piger, og Leslie Mann, som spiller Debbie, er hans egen hustru. Apatow var netop  i starten af 40’erne, da filmen blev lavet, og den virker da også som den mest dybfølte. En undervurderet mainstream-film om at stå midtvejs i livet.

Kan ses på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Grand Budapest Hotel’

Vores inkarnerede Wes Anderson-fan-anmelder gav topkarakteren seks stjerner til ’The Grand Budapest Hotel’, og glippede man den i biograferne, er chancen her nu.

Filmen er umiskendeligt en Anderson-film i sin deadpan-humor og sirligt udførte visuelle univers, og som sædvanligt har den texanske auteur lokket en perlerække af skuespillere med om bord: Ralph Fiennes, Adrien Brody, Tilda Swinton, Harvey Keitel og Edward Norton for nu bare at nævne nogle få.

Kan ses på YouBio fra 7. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Killing’

Det amerikanske remake af ’Forbrydelsen’ er en stædig satan. Tv-kanalen AMC har faktisk aflyst serien hele to gange, men hver gang har Netflix bestilt en omgang mere, og det betyder, at vi nu får en fjerde sæson på seks afsnit, der runder serien af.

Mireille Enos og Joel Kinnaman spiller politikermakkerparret Sarah Linden og Stephen Holder, der denne gang skal opklare mordet på en militærskole. Veena Sud fortsætter som hovedforfatter, så hvis man har været fan af de første tre sæsoner af serien, er der en god chance for, at det vil blive et glædeligt farvel.

Kan ses på Netflix fra 1. august.

Læs også: Syv film, du ikke må glippe i de danske biografer denne måned

Læs også: Her er tv-serierne, vi ser mest frem til i efteråret

Læs også: ‘The Simpsons’ arvtagere – geniale animationsserier, du skal se

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af