’Night Moves’
Genrebetegnelsen økothriller aktiverer nok brækrefleksen hos de fleste. Man frygter en slet skjult løftet pegefinger over affaldssortering og CO2-frås, men ganske kort inde i amerikanske Kelly Reichardts nye film ånder man lettet op. Her er ingen påtaget morale, kun dunkel og højspændt paranoia.
Det ville heller ikke ligne Reichardt, der har etableret sig som en sælsom bastard af europæisk og amerikansk filmkultur. Hendes film er oftest dvælende (som i hendes forrige, den afdæmpede western ’Meek’s Cutoff’ med Michelle Williams), men samtidig bygget op om en snigende og ildevarslende suspense.
Den kombination går op i en højere enhed i instruktørens sjette spillefilm. Vi dumper direkte ned i fortællingen om miljøaktivisten Josh (Jesse Eisenberg) og hans medsammensvorne, Dena (Dakota Fanning, der er ved at blive en moden kvinde) og Harmon (den altid sleskt geniale Peter Sarsgaard). Sammen planlægger og eksekverer de en aktivistisk terroraktion mod en dæmning uden større diskussioner om rigtigt og forkert.
Læs også: Køb billet til Soundvenue Forpremiere på ‘Night Moves’
Selve afviklingen af aktionen orkestrerer Reichardt med en mesters tæft for spænding, godt hjulpet på vej af John Graces afmålte soundtrack. Reichardt ved, at det er mere nervepirrende at se en flydende speedbådsbombe passere to legende børn, end det er at vise os selve eksplosionen.
Filmens første halvdel skildrer de tre aktivisters forsigtighed i lange og stillestående indstillinger, mens anden del viser den snigende skyldfølelse og paranoia. Terroraktioner er efter 11. september 2001 ikke noget, man spøger med, og presset knækker på skift de tre implicerede. For noget går helt galt på den ellers nøje planlagte nat.
Det tålmodige manuskript, som Reichardt har skrevet sammen med sin faste medforfatter, Jon Raymond, har et ambitionsniveau, som gør filmen til en psykologisk og underspillet moralfilosofisk undersøgelse af skyld. Forfatterne kender deres ’Forbrydelse og straf’, og de skildrer nøgternt og nuanceret, hvordan det føles at have et andet menneskes liv på samvittigheden.
Endelig er der Jesse Eisenberg. Tidligere på året imponerede træmanden i Richard Ayoades ’The Double’, der ligeledes var inspireret af et Dostojevskij-værk. I ’Night Moves’ demonstrerer han endnu engang en utroligt veldoseret mimik, suveræn stemmekontrol og en stødt stigende karisma.
Kort sagt:
Kelly Reichardt behandler i ’Night Moves’ endnu et vægtigt tema – økoterrorisme – fortalt gennem en lille, psykologisk intrige uden at blive økokvalm eller belærende. Den erfarne, amerikanske indie-dronning bruger ingen Hollywoodtricks, men giver sig tid til at folde et snigende paranoiatrip og en moralsk sværvægter ud. Og så er Jesse Eisenberg et karismatisk højdepunkt.
Læs også: Køb billet til Soundvenue Forpremiere på ‘Night Moves’
Læs også: Alt, hvad du behøver vide om Jesse Eisenberg