‘Starred Up’
Fængselsfilm fås i mange former og farver og for nu at være helt ærlig, så holder jeg af de fleste.
De kan være rørende melodramaer om indespærret uskyldighed (’The Shawshank Redemption’), nervepirrende udbryderfortællinger (’Flugten fra Alcatraz’) eller fabler om det ulmende vanvid i menneskesindet (’Bronson’).
Men de kan også være et afbarberet stykke rå realisme som ’Starred Up’. En film fortalt uden store armbevægelser og uden fornemmelsen af, at nogen prøver at smugle opbyggelige moraler ind (don’t do the crime, if you can’t do the time) som en mobiltelefon i røven på en livstidsfange.
Jack O’Connell spiller Eric Love, der efter at have siddet i ungdomsfængsel skal overflyttes til et voksenfængsel. Bare navnet, Love, runger af ironi, for han er ganske uelskelig. »Ungrateful cunts«, råber han efter fængselsbetjentene, men et mere utaknemmeligt svin end Love skal man lede længe efter.
Inden filmens første kvarter er gået, har han skamferet sin nabofange, der prøver at låne ham en lighter, og raget uklar med fængslets boss-type, Neville Love (en suverænt læspende Ben Mendelsohn), der er – nå ja – hans far. At farmand slet ikke er så bossy, finder man snart ud af, for der er altid en højere oppe i hierarkiet.
Med Eric i front – og med O’Connell på et James Dean’sk energiniveau – sitrer de fleste af filmens scener på kanten af kogepunktet. Særligt da han ender i en filmhistoriens mest eksplosive terapigrupper bestyret af den højskolelærerbløde Baumer (Rupert Friend fra ’Homeland’ med pædagogskæg), og filmen udforsker, om Eric er helt uden for pædagogisk rækkevidde.
Stilen er nøgen og klaustrofobisk. Der er ingen baggrundsmusik til at trække fra eller lægge til, og flere indstillinger er lange, vedholdende og holdt i nære beskæringer. David Mackenzie (’Hallam Foe’, ’Young Adam’) leverer en moden instruktørbedrift. Filmens styrke ligger også i de små detaljer, og det er dem, der virkelig skræmmer. En medfange øser masser af sukker op i Erics skoldhede the, men hvordan var det nu, at Eric var endt i fængslet i første omgang?
Visse scener føler man, man har set før. To mænd, hvis slåskamp bliver til ømme kys, en mand, der skal skide noget ud, mens alle kigger på. Korrupte fængselsvagter og overfaldsscener under bruseren. På den måde fornyr filmen ikke genren som Michael Noer og Tobias Lindholms fortælletekniske mesterværk ’R’ eller Jacques Audiards fantastiske (i ordets egentlige forstand) ’Profeten’.
Omvendt er ’Starred up’ en film, der ved nøjagtig, hvad den vil – anført af O’Connells lysende stjerne.
Kort sagt:
Lige nu er Jack O’Connell her, der og allevegne, men hans præstation i det intense og klaustrofobiske fængselsdrama ’Starred up’ er hans egentlige gennembrudspræstation. Det er trist, at en af de bedste fængselsfilm i årevis ikke får dansk biografpremiere.
Læs også: Årets bedste film – med ‘Starred Up’ på 10. pladsen
Læs også: Skuespillere, der står over for gennembruddet i denne Awards Season