Netflix går på Oscar-jagt med Idris Elba og ’True Detective’-instruktør

Cary Fukunaga er en af de største instruktørtalenter i amerikansk film netop nu. Efter den fremragende debutfilm ’ Sin Nombre’ og det kritikerroste kostumedrama ’Jane Eyre’ instruerede Fukunaga samtlige afsnit i sidste års mageløse HBO-serie, ’True Detective’.

Det er derfor intet under, at Fukunagas næste film, ’Beasts of No Nation’, imødeses med spænding. Der har længe været gisnet om filmens udgivelse, og nu kan Deadline fortælle, at Netflix er i færd med at sikre sig de globale rettigheder til filmen, eftersigende for et beløb i omegnen af 12 mio. dollar. Den vil således udkomme eksklusivt på streamingtjenesten samtidig med den amerikanske biografudgivelse. Det er et opsigtsvækkende skridt i en filmbranche under forandring, at en så prominent titel får verdenspremiere på streamingtjenesten.

’Beasts of No Nation’ bygger på en bog af nigerianske Uzodinma Iweala og handler om en barnesoldat i en afrikansk borgerkrig, som tages under knap så kærlige vinger af en krigsherre, spillet af ingen ringere end Idris Elba (‘The Wire’, ‘Luther’ – og måske den kommende James Bond?). Langsomt og systematisk skrælles hans menneskelighed væk i den blodige konflikt.

Læs også: Dansker skal instruere for ‘True Detective’ sæson 2

Læs også: ‘True Detective’ / Anmeldelse

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af