Nicolas Winding Refns kone afslører pirrende detaljer om ‘Neon Demon’

Nicolas Winding Refns kone afslører pirrende detaljer om ‘Neon Demon’

Trods annonceringen af stærke navne som Elle Fanning, Christina Hendricks, Keanu Reeves og supermodellen Abbey Lee har Nicolas Winding Refn ikke ødslet med plotdetaljerne om sin nye kvindebårne horrorfilm, ’Neon Demon’.

Refns kone og instruktøren bag ’My Life Directed By Nicolas Winding Refn’, Liv Corfixen, fortæller dog til Dazed and Confused, at filmen er inspireret af myten om grevinde Báthory, en seriemorder fra det 16. århundrede, der ifølge legenderne badede i blodet fra sine jomfruelige ofre i håbet om at forblive evigt ung. Hun beskriver desuden filmen som et kryds mellem overlevelsesthrilleren ’Alive’ og den sorte komedie ’Drop Dead Gorgeous’.

Samtidig beretter What Culture, at ’Neon Demon’ handler om en gruppe supermodeller, der går til yderligheder for at værne om deres yndige ydre – herunder voodoo og kannibalisme.

Meget kan man således sige om Refns næste projekt, men kedeligt lyder det ikke.

Læs også: Se plakaten til Nicolas Winding Refns ‘Neon Demon’

Læs også: ‘My Life Directed By Nicolas Winding Refn’ / Anmeldelse

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af