Vinderne er fundet på den førende indie-festival South by Southwest

Vinderne er fundet på den førende indie-festival South by Southwest

Den anerkendte amerikanske indie-festival South by Southwest har peget på branchens lysende talenter og annonceret vinderne blandt årets filmkonkurrencer.

Trey Edwards Schults vandt Grand Jury-prisen for sin spillefilmdebut ’Krisha’ (billedet), et følelsesladet portræt af en alkoholikers forsøg på at begrave den familiære stridsøkse, mens Benjamin Dickinsons ambitiøse, sort-hvide sci-fi-drama ‘Creative Control’ blev hædret for sin fotografering. Det er navne, vi ganske givet vil støde på igen.

På dokumentarfronten modtog Scott Christopherson og Brad Barber hovedprisen for deres portræt af politistyrken i Utah, mens Marie Grahtøs hverdagsrealistiske danske superheltedrama ’Teenland’ desværre måtte gå tomhændet hjem i kortfilmkategorien.

Se de vigtigste priser herunder:

Grand Jury-prisen: ‘Krisha’, instr.: Trey Edward Shults
Bedste billedside: “Creative Control”, instr.: Benjamin Dickinson

Dokumentar
Grand Jury-prisen: ‘Peace Officer’, instr.: Scott Christopherson, Brad Barber
Bedste instruktion: ‘A Woman Like Me’, instr.: Alex Sichel, Elizabeth Giamatti
Bedste klipning: ‘Twinsters’, instr.: Samantha Futerman, Ryan Miyamoto

Kortfilm
Bedste kortfilm: ‘Pink Grapefruit’, instr.: Michael Mohan
Juryens andenpris: ‘Share’, instr.: Pippa Bianco
Bedste dokumentarkortfilm: ‘Boxeadora’, instr.: Meg Smaker
Bedste midnight short: ‘Kiss Kiss Fingerbang’, instr.: Gillian Wallace Horvat
Bedste animerede kortfilm: ‘World of Tomorrow’, instr.: Don Hertzfeldt
Juryens andenpris: ‘teeth’, instr.: Daniel Gray, Tom Brown

Læs også: Dansk kortfilm udtaget til prominent festival

Læs også: Her er Sundance-filmene, du bør glæde dig til

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af