Trailer: BBC spiller med musklerne i hyperambitiøs filmatisering af ’Jonathan Strange & Mr. Norrell’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvordan filmatiserer man en 800-sider lang murstensroman om magi og metafysik under Napoleonskrigene?

Det er ikke en let opgave, BBC har sat sig selv på med ’Jonathan Strange & Mr. Norrell’, en miniserie i syv afsnit baseret på Sussanna Clarkes fabulerende epos af samme navn. Men forventede man klodsede tv-effekter en masse, bringer den første trailer til serien hurtigt én på andre tanker med sin duperende billedmagi.

Mastodontiske, vilde heste rejser sig uimodståeligt fra sandstranden, og hobevis af krager blafrer febrilsk omkring i aristokratiske omgivelser, mens Edvard Griegs ’In the Hall of the Mountain King’ truende bygger sig op mod sit ikoniske crescendo. Dømt ud fra traileren har BBC til fulde formået at forløse eget storhedsvanvid i et ustyrligt univers, hvor historien udsættes for en solid, eventyrlig omskrivning.

’Jonathan Strange & Mr. Norrell’ skildrer således to rivaliserende tryllekunstneres drabelige dyst med Napoleonskrigene som bagtæppe. Og det går ikke stille for sig.

Serien har premiere på BBC One i maj, og man kan kun krydse fingre for, at den også hives til Danmark inden længe.

Læs også: Steve McQueen forsætter sin tv-stime med episk BBC-serie

Læs også: J.K. Rowling skifter magi ud med socialrealisme i ‘The Casual Vacancy’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af