Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Er der så meget som ét roligt øjeblik i ’Mad Max: Fury Road’?
Dømt ud fra den nye trailer er filmen ét langt, højoktant, adrenalinpumpet actionorgie uden skyggen af pusterum. Tom Hardys idealistiske fremmedelement forfølges først af blodhungrende stammekrigere i en åndeløst medrivende flugtscene, inden han bekriger selvsamme udskud i en heftigt pansret kampvogn. Eksplosionerne hober sig op, alt imens barbarer katapulteres mod ørkensandet i et væld af frontale kollisioner.
Det er alt, alt for meget og alligevel helt tilpas. Den indre drengerøv hujer så højt, at det er svært ikke at skrue forventningerne i vejret til Millers genoplivning af sit postapokalyptiske univers.
’Mad Max: Fury Road’ rammer de danske biograflærreder den 14. maj.