Det har været den helt store uge for fans af superhelte og sci-fi: Først landede den nye trailer til ‘Star Wars: The Force Awakens’ og siden første kig på ‘Batman v Superman’. Nu har marketingfolkene bag ‘Fantastic Four’ også tilsluttet sig ræset og sendt en ny trailer på gaden, der viser gode takter for det unge all star-crew i superheltekostumerne.
Hvor første teaser til ‘Fantastic Four’ ikke afslørede meget, byder det nye klip på lidt mere dialog, handling og sågar humor i det ellers så dystre univers, hvor Miles Teller giver den som Mister Fantastic, Michael B. Jordan er the Human Torch og Jamie Bell The Thing – og så bliver Kate Mara, der spiller the Invisible Woman, forenet med sin ‘House of Cards’-makker, BBQ-kokken/gartneren Freddy. Som dog ikke spiller kok, men Doctor Storm.
‘Fantastic Four’ får premiere 6. august.
Læs også: Anmeldelse af ‘Daredevil’: Glimrende superhelteserie er ikke kun for fans