I kølvandet på Alex Gibneys nye heftigt omdiskuterede Scientology-kritiske HBO-dokumentar, ’Going Clear’, der vises på DR2 i april (og hvis mest sensationelle afsløringer vi har listet her), foregår der en reel værdikamp på nettet, hvor den kontroversielle bevægelse blandt andet bruger store summer på at promovere kampagnevideoer, som miskrediterer dokumentaren.
I det perspektiv var nattens ‘Saturday Night Live’ højaktuel i sin spoof på Scientology, undskyld Neurotology.
Her er en ‘We are the World’-agtig musikvideo fra en fiktiv bevægelse, der mere eller mindre 1:1 matcher Scientology (inklusive blandingen af sci-fi og religion), blevet opdateret med deltagernes uhyggelige skæbner (‘Not allowed to se family’, ‘Thrown off boat’, ‘Drop-kicked like a football’, ‘Makes ten cents an hour as Neurotology janitor’, ‘In a hole’ og ikke mindst ‘Missing’, ‘Missing’, ‘Missing’, ‘Missing’).
Virker det hele en anelse for langt ude? Så tjek den Scientology-promovideo fra 1990, som sketchen er baseret på, her nedenfor.
Læs også: Video: Se stjernekomikeres vanvittige auditions til SNL
Læs også: Her er de mest sensationelle afsløringer i HBO’s Scientology-film