Cannes: ‘Dheepan’ løb med Guldpalmen – se alle vinderne

Cannes: ‘Dheepan’ løb med Guldpalmen – se alle vinderne
Den franske instruktør Jacques Audiard vandt Guldpalmen for 'Dheepan'.

For få minutter siden blev filmkunstens mest prestigefyldte priser uddelt i Grand Théâtre Lumière i Cannes som det sidste punktum på årets festival.

Og det blev franske Jacques Audiards ‘Dheepan’, der løb med den prestigefyldte Guldpalme, udvalgt af en jury ledet af Joel og Ethan Coen sammen med filmfolk som Guillermo Del Toro, Jake Gyllenhaal og Xavier Dolan.

Konkurrencens andenpris, Grand Prix – overrakt af vores egen Mads Mikkelsen – tilfaldt kz-dramaet ‘Son of Saul’, instrueret af Laszlo Nemes, mens Yorgos Lanthimos løb med tredjeprisen, Juryens Pris, for sin absurdistiske parforholdssatire ‘The Lobster’ med Colin Farrell og Rachel Weisz.

Vincent London modtog prisen for bedste mandlige skuespiller for sin præstation i Stéphane Brizés ‘The Measure of a Man’. Prisen for bedste kvindelige skuespiller blev delt mellem Rooney Mara for ‘Carol’ og Emmanuelle Bercot for ‘Mon Roi’.

Taiwanesiske Hou Hsiao-Hsien modtog prisen for bedste instruktør for sit visuelt overvældende, anderledes take på martial arts-film, ‘The Assassin’.

Endelig sejrede Michel Franco i manuskriptkategorien for ‘Chronic’ med Tim Roth.

Det tætteste, vi kommer på lidt dansk hæder ved årets festival, er i sidekonkurrencen Un Certain Regard, hvor den islandske ‘Rams’ vandt hovedprisen. Den er co-finansieret med danske penge.

Se alle vinderne her.

CANNES-VINDERNE – HOVEDKONKURRENCEN

Guldpalmen for bedste film
‘Dheepan’ (Jacques Audiard)

Guldpalmen for bedste mandlige skuespiller
Vincent London for ‘The Measure of a Man’ (Stéphane Brizé)

Guldpalmen for bedste kvindelige skuespiller
Delt mellem Rooney Mara for ‘Carol’ og Emmanuelle Bercot for ‘Mon Roi’

Grand Prix (andenprisen)
Son of Saul (Laszlo Nemes)

Juryens Pris (tredjeprisen)
‘The Lobster’ (Yorgos Lanthimos)

Bedste instruktør
Hou Hsiao-Hsien (‘The Assassin’)

Bedste manuskript
Michel Franco for ‘Chronic’

CANNES-VINDERNE – SIDEKONKURRENCEN UN CERTAIN REGARD

Un Certain Regard-prisen
‘Rams’ (Grímur Hákonarson)

Juryens pris
‘Zvizdan’ (Dalibor Matanic)

Bedste instruktør
Kiyoshi Kurosawa for ‘Journey to the Shore’

Un certain talent-prize
‘Comoara’ (Corneliu Porumboiu)

CAMERA D’OR (BEDSTE DEBUTFILM)
‘La Tierra y la Sombra’ (César Augusto Acevedo)

BEDSTE KORTFILM
‘Waves ’98’ (Ely Dagher)

Læs også: Vores 10 yndlingsfilm fra årets Cannes-festival, rangeret

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af