Video: Se Tom Cruise lave et vanvittigt fly-stunt til ‘Mission Impossible: Rogue Nation’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Meget kan man sige om Tom Cruise, og efter Scientology-filmen ‘Going Clear’ kan man sige endnu mere.

Men actionstjernen er kendt som en dybt professionel skuespiller, der går langt for sine roller, er hamrende velforberedt og – ikke mindst – laver stort set alle sine stunts selv, uanset hvor livsfarlige de end måtte være.

Beviser, spørger I? Jo, bare se ovenstående video fra optagelserne til den kommende ‘Mission Impossible’-film ‘Rogue Nation’, hvor Cruise spændes fast på ydersiden af et fly, som letter fra jorden.

Det er et klip, der giver et sug i maven – og al mulig grund til at tage hatten af for den lille amerikaner, der må have en grundfæstet tro på sig selv og sin stuntkoordinator. Tilmed, afslører videoen, lavede han ikke bare stuntet én, men otte gange!

Herunder kan man se, hvordan klippet ser ud i filmen, der får dansk premiere 30. juli.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af