Trailer: Pulsen stiger i ny forsmag på Danny Boyles anmelderroste ‘Steve Jobs’ med Michael Fassbender

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Et mesterligt manuskript« og »Oscar-værdig præstation af Michael Fassbender« var blot nogle af de roser, den længe ventede ‘Steve Jobs’ kunne varme sig ved, da den fik verdenspremiere på årets Telluride Festival.

Nu har Universal så offentliggjort en tredje og sidste trailer til filmen, der med tempofyldt klipning og en effektiv, taktfast lydside giver en klar fornemmelse af det højspændte drama, ‘Steve Jobs’ formentlig vil byde på.

Filmen, der er skrevet af Aaron Sorkin (‘The Social Network’, ‘The West Wing’) og instrueret af Danny Boyle (‘Slumdog Millionaire’, ‘Trainspotting’), beskriver Steve Jobs i tre forskellige aldre, idet handlingen finder sted backstage til tre af Apples store produktlanceringer.

I hovedrollen som den temperamentsfulde og egenrådige Jobs ses Michael Fassbender, mens blandt andre Kate Winslet, Jeff Daniels og Seth Rogen er at finde blandt birollerne. ‘Steve Jobs’ har dansk biografpremiere 21. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af