Video: Trevor Noah udstiller racistiske ’Star Wars’-fans i forrygende segment

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den nyslåede ’The Daily Show’-vært med de sydafrikanske rødder tog effektivt afsæt i sit unikke outsiderperspektiv i behandlingen af den betændte internetdebat om etnicitet i ’Star Wars: The Force Awakens’.

Flere fans har fra første fløjt udtrykt deres udtalte misfornøjelse over castingen af John Boyega som stormtrooper, en kritik, der igen voksede frem som ukrudt i jorden efter tirsdagens dugfriske trailer.

Udover at slå fast, at ’the dark side’ betød noget helt andet i det apartheid-plagede Sydafrika, han voksede op i, affejede Trevor Noah overbevisende de racistiske røster, der mener, at J.J. Abrams’ syvende ’Star Wars’ har en »ondsindet multikulturel agenda« (!). Han hævdede blandt andet, at racisterne allerede har fået deres ’Star Wars’-film i form af ’The Phantom Menace’, alt imens et billede af Jar Jar Binks – karakteren, der af nogen blev tolket som en latterliggørelse af afroamerikanere – prydede skærmen.

Han henvendte sig derpå til sin senior fantasy culture correspondent, Jordan Klepper, der kunne forklare, at science fiction-genren netop handler om at vise en fælles fremtid for os alle, hvide som sorte – »så længe de altså ikke laver superheltefilm med kvinder«.

Se det veloplagte segment ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af