Hører man til blandt de mange, der elsker ‘The Revenant’, gør det her ondt.
Honest Trailer har endelig fået rettighederne til at lege med billederne fra Alejandro González Iñárritus storslåede film, som indbragte Leonardo DiCaprio hans første, og længe ventede, Oscar. Netop dét er da også i fokus hos Honest Trailer-fyrenes take på filmen, hvor de fremhæver det hårdt prøvede filmhold og stempler den som fuldfed Oscarbait.
Himmeludsigter, en bred palette af stønnen og Tom Hardys overforbrug af ordet »pelts« har ikke fornøjet Honest Trailer-bagmændene, der understreger, hvordan der vil være »marveling over the use of natural lighting because they sure as hell won’t be caught up in the narrative«.
Og så tager det hele en mærkværdig drejning, da ‘The Revenant’ lige pludselig kun er ét musiknummer fra at være… ‘Jackass’?
Læs også: Alle Oscar-nominerede kommer i kødhakkeren i ny Honest Trailer