Ny skrupskør komedieserie på Netflix – se første trailer til ‘Lady Dynamite’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I kølvandet på anden sæson af ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ kan du snart dulme abstinenserne med endnu en kvindekomedieserie i form af ‘Lady Dynamite’ med Maria Bamford i hovedrollen.

Bamford er komedienne og har med sin store alsidighed blandt andet gjort sig inden for stemmelægning til blandt andet ‘Adventure Time’, ‘BoJack Horseman’ og ‘American Dad’, men træder nu for alvor i karakter som hovedrolle i egen serie. Handlingen er inspireret af hendes eget liv og handler om skuespillerindens op- og nedture samt alskens hverdagsproblematikker.

Bamford får i ‘Lady Dynamite’ blandt andet besøg af den fremragende komiker Sarah Silverman, Fred Melamed (‘The Dictator’) og Jason Mantzoukas (‘Transparent’). Serien er skabt i samarbejde med ‘Arrested Development’-skaber Mitchell Hurwitz.

‘Lady Dynamite’s 12 afsnit får premiere på Netflix den 20. maj.

Læs også: Kommentar: Disse fem kvindetyper dominerer dit tv lige nu

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af