’Game of Thrones’: De syv bedste øjeblikke i ’Battle of the Bastards’ – rangeret

’Game of Thrones’: De syv bedste øjeblikke i ’Battle of the Bastards’ – rangeret

Afsnit 9, ’Battle of the Bastards’, var det mest opsigtsvækkende i den aktuelle sæson ’Game of Thrones’. Men det har også delt vandene. Tidligere i dag offentliggjorde vi en stærkt begejstret og en noget mere kritisk anmeldelse af afsnittet.

Men uanset hvad man måtte mene om episoden som helhed, kan de fleste formentlig blive enige om, at der var stærke enkeltscener i sæsonens næstsidste omgang. Her rangerer vi vores favoritter.

Game of thrones 3
7. Yara og Daenerys femibonder

Det har ofte været diskuteret, om ’Game of Thrones’ er et feministisk powerhouse eller en chauvinistisk sexpositionsbombe.

Efterhånden må det første siges at være tilfældet. Sansa, Arya og Daenerys synes i stigende grad at være fornuftens stemmer i det forskruede magtspil, mens mændene fucker rundt i uregerlig grådighed og hævnlyst.

Særligt femilækker i ’Battle of the Bastards’ var mødet mellem Beskytter af Riget, Dronning over Andalerne, Anfører af Curlinglandsholdet Daenerys Targaryan og den retmæssige arving af The Iron Islands, Yara Greyjoy.

Det var tydeligt, at Daenerys og Yara øjeblikkelig delte en fælles forståelse. Daenerys’ skæve smil, da Yara foreslog, at Dragemoderen kunne hjælpe med at dræbe et par onkler, der ikke mener, at en kvinde bør regere, var ubetaleligt. Yara og Daenerys kunne blive enige om, at de ville gøre verden til et bedre sted og ikke plyndre og voldtage sig gennem de syv kongeriger. Så er det feministiske budskab vist slået virkningsfuldt fast.

Game of thrones 12
6. Jon og Sansas diskussion

Vi bliver lidt ved de klarsynede kvinder. Sansa var så udmærket klar over, at Jon gik den visse død i møde med sit forestående angreb på Winterfell, og hun argumenterede overbevisende for, at hun havde en bedre psykologisk forståelse for ægtemanden Ramsay Bolton, end Jon kunne bryste sig af.

Det var en stærk dialogudveksling mellem de to søskende, der illustrerede Sansas udvikling og Jons mangel på samme: Hun er modnet af sine umenneskeligt brutale erfaringer, mens han stadig lader sig styre af sin idealistiske optimisme (Jon er jordens mest gloomy optimist).

Eneste problem med scenen var, at Sansa glemte at fortælle Jon, at hun havde en kolossal rytterhær i baghånden. Oh well, det er menneskeligt at fejle.

Ramsay Game of Thrones
5. Ramsay teaser med Rickon

Efter Sansa og Jons udveksling var det uundgåeligt, men ikke desto mindre voldsomt nervepirrende, da Ramsay bekræftede hendes formodninger og viste, at han var en langt bedre manipulator end den mere simple Jon Snow.

Han teasede Jon med håbet om Rickons løsladelse, men havde hele tiden situationen under kontrol og satte pilen i den oversete Stark-arving, nanosekunder inden bastardstorebroren nåede frem. Og ja, man kan undre sig over, at Rickon ikke løb zigzag (har han ikke set ’Apocalypto’?). Og ja, man kan undre sig over, at Ramsay ikke bare fyrede hundrede pile i brystet på Jon Snow, nu han var i gang.

Men scenen var dybt intenst forløst med effektive kryds mellem overbliksgivende totalskud og hektiske nærbilleder af Rickon og Jons bevægelse mod hinanden.

Game of thrones 2
4. Davos og Tormunds bromance

Davos og Tormund er begge, hvad skal man sige, ufaglærte typer, men derudover er de meget forskellige. Tormund er en brav kriger, der måske ikke ligefrem tynges af wildling-studenterhuen og i hvert fald ikke har helt styr på, hvordan en metafor fungerer. Davos har stort set lige lært at læse, men er alligevel en vis og tålmodig strateg med interesse for bøgernes verden.

Netop derfor var deres møde aftenen før slaget en frydefuld oplevelse, et af de små humorladte momenter mellem to karakterer, som ’Game of Thrones’ har overskud til, når den er bedst.

Tormund drikker igennem for at kunne sove natten før slaget, mens Davos bare vandrer rundt i sine egne tanker – og skider. »Happy shitting«.

Game of thrones 16
3. Daenerys sætter herrerne på plads

Er der noget bedre end at se magtarrogante mænd få som fortjent? Det hasteindkaldte møde mellem drage- og herrelejren på Meereens smukke klippekyst var et utroligt tilfredsstillende facedown, hvor replikken »vi kommunikerer vist ikke tydeligt nok – vi er her for at diskutere jeres overgivelse, ikke min« var et lunende højdepunkt.

Vi fik Daenerys at se i al hendes magt og vælde, ligesom Grey Worm fik oprejsning fra slaveejernes ydmygelser med sit præcise dobbeltdrab.

Så var afsnittet ligesom i gang.

Sansa game of thrones
2. Sansa får hævn over Ramsay

Det forløb akkurat, som man kunne ønske sig, og det kan man selvfølgelig argumentere for ikke er en god ting. Men det var ekstremt tilfredsstillende at se Sansa på den rigtige side af gitterdøren over for Ramsay Bolton, og det føltes helt rigtigt, at hun og ikke Jon fik lov til at eksekvere dommen over sin hengivne ægtemand, endda med hans egne, udsultede og glubske hunde som mordvåben.

Hendes forgæves forsøg på at kigge væk og hendes efterfølgende smil sagde mere end tusind ord om hendes udvikling gennem serien, fra naiv giftelysten teenager til hærdet, reflekteret og kynisk kvinde. Husk også på, at hun modsat Jon var villig til at ofre sin egen lillebror i den større sags tjeneste.

Sansa er efterhånden blevet en af seriens bedste karakterer, og nu håber vi blot, at hun undgår endnu et underdanigt forhold, selvom Littlefinger har lillefingrene ude efter hende.

game-of-thrones
1. Jon Snow fanget i slagmarkens helvede

Instruktøren bag ’Battle of the Bastards fortæller interessant om arbejdet med afsnittets kampscener her. Det har krævet en sublim kombination af avanceret koreografi og sømløs CGI, og det lykkes i overvældende grad.

’Game of Thrones’ har sat nye standarder for produktionsværdi på tv, og selv i en ambitiøs biograffilm ville afsnittets store slag have være en imponerende oplevelse. Særligt det simulerede, minutlange onetake omkring Jon midt i slagmarkens kaos var imponerende, og det samme var den improviserede sekvens, hvor han er millimeter fra at blive trampet ihjel.

Når man tænker på, hvor ofte serier klipper væk, når de store slag skal stå (’Rome’ var et eklatant eksempel), bliver man bekræftet i, at ’Battle of the Bastards’ var åndeløs action af allerhøjeste karat.

Læs også: Den begejstrede afsnit 9-anmeldelse: »Et højdepunkt i seriens historie«

Læs også: Den kritiske afsnit 9-anmeldelse: Serien forbryder sig mod sin egen logik

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af