10 skæve til ‘Anti’-aktuelle Oscar Dyekjær Giese: »Jeg tror, jeg snakker for meget«

Oscar Dyekjær Giese debuterede – sammen med sin bror Gustav – i Michael Noers socialrealistiske bandefilm 'Nordvest' og er biografaktuel med den 90'er-hyldende graffitifilm 'Anti'. Vi bad ham besvare en stribe hurtige spørgsmål direkte fra hjertet.
10 skæve til ‘Anti’-aktuelle Oscar Dyekjær Giese: »Jeg tror, jeg snakker for meget«

1. Hvem skulle spille dig i en filmatisering af dit liv?
»Det skulle være Tom Hardy. Jeg synes, han er en fucking fed skuespiller. Jeg sad lige og genså en film med ham her forleden, og jeg synes bare, at han er svedig. Han ligner mig sikkert også lidt som type«.

2. Hvordan ville din mor beskrive dig?
»Som klog og som den ansvarlige, og hvor er det godt, at du lader din bror leje et værelse i din lejlighed, så han har et sted at bo, når han studerer. Hun ville nok også sige, at jeg skulle gå på universitet, fordi jeg skal bruge mit hoved«.

3. Hvilken skuespiller ville du helst spille overfor?
»Det skulle nok være Christian Bale. Jeg syntes, han er en sindssyg skuespiller, og han arbejder så meget med sin karakterer. Jeg tror, det ville være en lærerig oplevelse ud over det sædvanlige bare at stå i rum som ham«.

4. Hvad er det bedste, der kom ud af 90’erne?
»Gangster-rappen. Jeg har gennem hele min barndom været kæmpestor N.W.A., Tupac og Biggie-fan. Jeg synes bare, de der West Coast-beats var det sygeste. Det er virkelig, hvad jeg tænker på, når jeg tænker 90’erne. Hip hop-beats, bandanaer og Compton«.

5. Hvad er det værste, der kom ud af 90’erne?
»Aqua«.

6. Hvilken film er din største guilty pleasure?
»Det må være ‘Crazy, Stupid Love’. Jeg så den i sommerhuset i weekenden, og jeg synes simpelthen, den er så sjov og god, selvom det bare er sådan en rigtig Ryan Gosling-kærlighedsslasker«.

7. Hvad er det dummeste, du nogensinde har gjort?
»Da mig og min bror syntes, det var fedt at klippe os helt korthårede. Jeg bad ham altid om at klippe mig, og han er simpelthen så dårlig til det, at jeg flere gange gik rundt med skaldede pletter på hovedet, så folk i min folkeskole troede, jeg havde kræft eller led af hårtab«.

8. Hvilken popkulturel figur gad du godt være?
»Jeg ville godt være Justin Bieber. Jeg tror, han har det rimeligt sygt. Han mangler ikke noget i hvert fald«.

9. Hvilken sang får dig på dansegulvet?
»Lige for tiden vil jeg sige, alt med Drake, mand. Jeg synes, han har god dance-vibe. Sådan et nummer som ‘One Dance’ får mig altid ud og ryste lidt«.

10. Hvis du kunne blive bedre til én ting, hvad skulle det så være?
»Snakke lidt mindre. Jeg tror, jeg snakker for meget nogle gange. Det siger min bror i hvert fald«.

Læs også: ’Anti’: Dansk graffitifilm er en hyldest til 90’erne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af