’Skam’ sæson 3 afsnit 8: »Så kommer der lige et kæmpe tabu på banen«

Søndag d. 27. november kl. 03.45

Naja: Jeg har været så spændt på det her afsnit. Hooking sker, men morgenen derpå er faktisk mere nervepirrende, og jeg nåede rent emotionelt totalt forbi samme sted, som Isak befandt sig – der, hvor jeg var sikker på, at Even var smuttet (og der hvor sms’er fra fædre er for uvigtige til at blive læst færdige – elsker detaljen med, at vi ser Isak begynde at læse sms’en og så forkaste den, fordi han slet ikke kan konse).

Og så var Even bare lige der i køkkenet med Noora (har hun hele tiden set så irriterende bøvet-legen-med-håret-agtig ud, eller er det sæsonens/Isaks blik, der pludselig viser hende i et helt andet lys?)!

Nu tuder jeg igen. Det er så lille og dagligdags et øjeblik, det i køkkenet, men samtidig så genkendeligt for ny og frisk kærlighed. Der, hvor man skaber det der lillebitte rum, der kun hører til to mennesker. Fra nu at vil Even & Isaks ’vores sang’ for evigt være ’Fem fine frøkener i klubben’, sorry drenge.

Jeg synes bare, Isak vokser så sindssygt med opgaven i løbet af denne sæson. Dyb respekt for, at han taler lige ud af posen og spørger til Sonja.

Og hold nu kæft. Tarjei Sandvik Moe (Isak) spiller den der påtvungne (men samtidig dybt, dybt forelskede) tilbageholdenhed, der slet ikke kan modstå Evens tilnærmelser gennemført. Han rammer plet i den her scene.

Genkender hver en flig af Isaks følelser fra one night stands, som man drømte om skulle være mere. Den der indre kamp mellem – efter anbefaling fra velmenende venner – at være koket og kostbar og på den anden side bare et inderligt behov for at slå sig løs og gengælde al den interesse, der kommer imod én og krænge sit hjerte ud på bordet. Det er stærke sager!

Samme dag kl. 22.34

Mads: Nu har jeg set klippet nogle gange, og jeg er enig i dit positive syn – understøttet af Isaks Instagram (@isakayki) som siger, at de hænger ud sammen her søndag aften. Men da jeg så det første gang, syntes jeg, at Even var foruroligende, næsten manisk med sin jeg-har-lige-købt-hele-butikken-og-står-lige-og-chit-chatter-med-Noora-og-Eskild-attitude, hvilket jo falder meget godt i tråd med teorien om, at han tumler med et eller andet psykisk.

Men når jeg ser det igen, er det i virkeligheden bare mega sødt og mega hverdagsromantisk. Måske var det min egen misundelse, der frembragte den negative læsning, da jeg vågnede alene til klippet i går formiddags…

Jeg er dog stadig lidt bekymret for, hvad der kommer til at ske, inden sæsonen afsluttes. Vi har stadig tre afsnit endnu, så der må komme nogle bumps in the road de næste par uger. Der kommer formentlig noget med Isaks forældre – den plotlinje har været så gennemgående, at den ikke bare kan kasseres – men der må næsten også komme noget imellem Isak og Even. Eller tror du, det bliver happily-ever-after, nu hvor Isak har fundet mannen i sit liv?

Mandag d. 28. november kl. 14.37

Mads: Whuuuuut! De sexter! Isak kan åbenbart nogle greier – tjek lige skamsiden! Men betyder det, at vi ikke får en rigtig sexscene? Der var længere sexscener i begge de to første sæsoner, så det vil være lidt slapt af NRK, hvis de snyder os for noget mere i sæson 3, bare fordi det er mellem to fyre.

Og så har jeg totalt ’Fem fine frøkener i klubben’ på hjernen, den har altså noget Medina-catchyness over sig. Har faktisk hørt den på repeat hele dagen.

Onsdag d. 30. november kl. 20.19

Mads: Så begynder vi at få svar. Eller, der lægges op til, at vi snart må få nogle svar omkring Isaks komplicerede forhold til familien. Isak er virkelig vred på sin far, kan man mærke. Både de mange ignorerede sms-beskeder og I’m-here-I’m-queer-get-used-to-it-tonen i beskeden, hvor han siger, at han tager Even med til julekoncert.

Godt at han ikke får sendt den passivt-aggressive what ever-besked af sted. Der kommer aldrig noget godt ud af passivt-aggressive sms-beskeder. Med tanke på at dramatikken indtil videre har ligget i Isaks indre liv, følelser og egne fordomme og forestillinger, så tror jeg, at mødet med familien bliver langt mindre dramatisk, end der umiddelbart lægges op til, eller hvad tror du?

Naja: Jeg er helt på samme side som dig. Faren virker som verdens roligste type at dømme ud fra de par sms-beskeder, der ramte i frikvarteret. Jeg tror heller ikke, der kommer til at være megadrama. Det er ligesom ikke i sæsonens ånd. Som vi har talt om tidligere, tror jeg, meget af sæsonens drama simpelthen kun findes inde i Isak – og dermed i seeren, fordi vi er så meget med ham.

Og så skal vi ikke glemme Sana. Jeg kan bare slet ikke få nok af Sana. Jeg ved godt, at dagens klip med Sana og Isak selvfølgelig også handler om Isaks (meget nonchalant og nærmest lidt teenagemutte?) sms-udspring over for daddy-O. Men Sanas indrømmelse er bare helt genial. Og går i virkeligheden fint hånd i hånd med det her med, at alt dramapotentiale indtil videre bare bliver l-u-k-k-e-t—n-e-d.

Ingen fordomsfulde seere får lov til at hænge deres argumenter op på stereotype forestillinger i ’Skam’. Og selvom det er så sandt og smukt, at det næsten er banalt, så har Sana jo så evigt ret i, at had er frygt, »og at alle mennesker i verden er lige meget værd, og ingen mennesker skal bagtales, krænkes, dømmes eller latterliggøres«.

Mads: Ja, Sana er sej som altid. Dog åbnes der for en lille sprække i hendes ellers altid cool og bedrevidende persona. Jeg håber inderligt, at hun bliver den bærende karakter i sæson 4, så vi kommer længere ind under den heftige make-up. Men Sana vil også være det oplagte valg, og vi har efterhånden lært, at ’Skam’ godt kan lide at overraske.

Torsdag d. 1. december kl. 19.49

Naja: Hvis vi ser bort fra, at jeg både græd og grinede i går, da jeg så ’Finding Dory’, og har tudet flere gange til ’Skam’, så larmer jeg altså typisk ikke, når jeg ser fjernsyn. Men jeg grinede højt af scenen, hvor Even møder Isaks gutter for første gang. Forelskelsesblikket, som Even og Isak udveksler med helt lyserøde kærlighedskinder, sekundet før det går op for Magnus, hvem Even egentlig er, fik mig til at fjalefnise helt uhæmmet, og Magnus’ udbrud fik mig til at le.

Oooog nu ser jeg så videre og bralre-griner totalt over Evens vidunderlige comeback til Magnus: »Jeg tror, du skal være glad for, at I ikke blev (hos Isak, den aften Even bankede på, red.)…« prik-prik-prik. Hvor charmerende har man lov at være! Jeg kan præcis genkende den måde at afværge awkwardness på – ved at foregribe den: Så er elefanten i rummet ligesom italesat, så kan vi grine og komme videre. Meget socialt intelligent.

Ej okay, totalt live-chat lige nu – skriver, mens jeg ser klippet. For jævlan da, SONJA RINGER TIL ISAK (og så fra hemmeligt nummer – smart lille trick, så Isak ikke lige kan ringe tilbage on his own time).

Jeg kan ikke lide, at Even siger, at Sonja vil kontrollere Isak. Fordi det er jo i sig selv drittkontrollerende, at Isak smider røret på Sonja. Hvad foregår der dog med de to? Er det Sonja, der er galt på den – eller har Even virkelig været røvet? Altså, kan du huske, at Sonja kommenterede Evens alko-indtag i Halloween-scenen? Det kunne selvfølgelig virke lidt kontrollerende, men alternativt kunne det også ses som udtryk for, at hun måske har dårlig erfaring med Even, når han er beruset?

Den er stadig meget åben. Men den smule, vi har set af Sonja, har altså ikke peget i retning af, at hun er ond, vil jeg fastholde.

Mads: ELSKER Magnus. Jeg er måske endda lidt forelsket i ham… Eller jeg er tilsyneladende forelsket i dem alle sammen.

Fredag d. 2. december kl. 23.38

Mads: Bum. Så kom det. Vi havde ret i vores antagelser om Evens psykiske ustabilitet. Man vidste jo næsten, at det ville ske, men hvor er det hårdt at se Isak få ødelagt sit hjerte endnu engang.

Naja: Nejnejnejnejnej. Den her uge har været en emotionel rollercoaster. Har kvalme lige nu (og ikke kun, fordi jeg har spist flæskesteg). De der blink i sengen med mørk skærm, mens tiden går, Isak sover, og Even rumsterer i baggrunden (en filmisk meget vellykket sekvens) – man venter bare på, at det går galt. Fordi Even allerede ramblede og gjorde Isak usikker, mens de spiste mad i suiten. Og så sker det her. Hjerteskærende.

Men igen slipper Julie Andem meget smukt og fordomsfrit fra at beskrive et sindssygt følsomt emne. Evens lykkelige maniske sårbarhed – og Isak, der gennem et forelsket blik bare ønsker at tro på historierne. Det er helt vildt rørende.

Mads: Ja, og hvor er det bare elegant at introducere hans psykiske lidelse som tema så sent i sæsonen (ok, vi er jo blevet hintet til det flere gange og morens sms-rants har gjort, at der hele tiden har ulmet et skær af psykisk sygdom i baggrunden). De første mange afsnit handlede om seksualitet, det at springe ud, at acceptere sig selv og overkomme egne fordomme og forventninger – retrospektivt har Isaks udspring egentlig været ret ukompliceret, i forhold til at han ikke har mødt meget modstand fra hans omgivelser.

Men så kommer der lige et kæmpe tabu på banen. Jeg håber, at de på de sidste to afsnit kan nå at nuancere Evens sygdom yderligere på en afbalanceret og stadig troværdig måde – men i ’Skam’s opbyggelige ånd tror jeg, at det lykkes, og at Isak ender med at acceptere Even, så vi også får en positivt skildring af unge med psykiske lidelser.

Og så fik vi endelig en rigtig sexscene (yay NRK!) – et eller andet sted er jeg dog lidt ked af, at den er så tæt forbundet med Evens mani. Men vi fik den.

Naja: Der var noget nærmest barnligt over den måde Isak sættes i scene i det her afsnit. Han er så magtesløs over for Evens vilde fantasier og bliver også en smule umyndiggjort af Sonja (selvom jeg 100p kan forstå, hvor hendes reaktion kommer fra).

Men måske er magtesløsheden et meget centralt aspekt af at være nær pårørende til/følelsesmæssigt involveret i et psykisk sårbart menneske. Isak kommer gennem kameralinsen til at virke lidt naiv i sin tro på, at det er forelskelse og ikke mani, han er vidne til. Det åbner i virkeligheden for en kæmpe diskussion af, hvornår følelser er sande.

For helvede da. Jeg er knust. Også selvom der var sex. Må det her dog bare please ende godt. For både Even og Isak og helst også for #evak (please!).

Læs også: ‘Skam’ sæson 3 afsnit 6 – »Isak skal ikke dø for alle homoers skyld«