’Patriots Day’: Højspændt terror-drama er imponerende udført
Mandag 15. april 2013 skulle det traditionsrige Boston Marathon i Massachusetts afholdes for 117. gang.
Ved opløbstrækningen på Boylston Street, hvor tusindvis af mennesker var mødt op for at heppe på løberne, gik to brødre med tjetjensk baggrund, den 19-årige Dzokhar Tsarnajev og den 26-årige Tamerlan Tsarnajev, ind midt blandt tilskuerne og placerede to rygsække. Kort efter bragte brødrene to trykkogere i rygsækkene – fyldt med metalkugler, søm og krudt – til sprængning. Løbere ude på strækningen faldt om på asfalten som følge af trykket fra eksplosionen. Tre mennesker døde, og over 264 blev såret ved den uhyggelige terrorhandling.
Den virkelige historie om bombeangrebet på Boston Marathon er udgangspunktet for Peter Bergs ’Patriots Day’. For tredje gang arbejder instruktøren her sammen med Mark Wahlberg i film baseret på rigtige hændelser. Og ’Patriots Day’ er klart bedre end makkerparrets forrige film, ’Lone Survivor’ og ’Deepwater Horizon’.
For selv om ’Patriots Day’ har en spilletid på over to timer, så sidder man med hjertet oppe i halsen gennem hele dramaet. Peter Bergs genskabelse af terrorangrebet er minutiøs, nærmest dokumentaristisk. Det er imponerende udført, og det er et stærkt greb, at instruktøren blander rigtige arkivoptagelser fra dagen for maratonløbet og den følgende over 100 timer lange menneskejagt på de tjetjenske brødre med nyindspillede scener.
Især stikker en suveræn gennemgang ud, hvor FBI-chefen Richard Deslauriers (Kevin Bacon) og de lokale betjente skal forsøge at udpege de to terrorister gennem videooptagelser fra butikkerne nær målstregen. Man sidder også halvt ude på biografsædet i en lang sekvens, hvor en tilfældig kinesisk mand ved navn Dun Meng får kapret sin Mercedes af Tsarnajev-brødrene, som er på flugt.
»Har du hørt om eksplosionerne ved Boston Marathon? Det var mig, der gjorde det. Lad være med at forsøge på noget dumt«, siger Tamerlan Tsarnajev til den rædselsslagne kineser, der heldigvis får held med at slippe væk fra terroristerne.
I det hele taget er castet i ’Patriots Day’ stærkt. Themo Melikidze og Alex Wolff leverer forrygende spil som henholdsvis den dominerende, psykopatiske storebror Tamerlan og den hashrygende, stenede lillebror Dzokhar. John Goodman er (som altid) god som politiinspektør, mens J.K. Simmons også når at glimte i de få scener, han er med i.
Den, der skal tildeles mest ros, er dog fotografen Tobias A. Schliessler. Hans kameraarbejde er til tider hektisk og håndholdt, til tider dvælende og dirrende. Schliessler skaber en autentisk ramme om de voldsomme begivenheder i Boston, som man nærmest ikke kan undgå at blive suget ind i.
Men er det så nok til, at ’Patriots Day’ går rent ind? Nej, for til slut ender den altomsluttende nationalpatriotisme med at stikke helt af. Amerikanerne er de gode, og alle de andre er de onde. Hyldesten til byen Boston og den seje overlevermentalitet, der præger byens indbyggere, ender også med at blive for tyk.
Det er også virkelig svært at holde af Mark Wahlbergs klichefyldte Boston-betjent Tommy Saunders, der er så jordbunden, at der er ved at gro mos på ham. Han er en hidsigprop, som vil gøre alt for at nakke the bad guys. Og samtidig er han både god ved børn og gamle.
Kan man leve med Wahlbergs overspil og den patriotiske selvforherligelse, er Peter Bergs suspense-fyldte og virkelighedstro drama dog hele den lange spilletid værd.
Læs også: ’Logan’: Hugh Jackmans karisma brænder igennem i usædvanligt mørk X-Men-film