Den overnaturlige, voldsudgydende tv-serie ‘Preacher’ blev sat i gang med et brag af et pilotafsnit. Og selvom Evan Goldberg og Seth Rogens serie bagefter havde svært ved at holde energien, var der unægteligt noget forfriskende i historien om en præst, hans eks-kæreste og en skruppelløs irsk vampyr, hvis skæbner bindes sammen.
I sæson 2 sætter præsten Jesse Custer (Dominic Cooper) jagten ind på at finde Gud – bogstaveligt talt. Det udvikler sig til en roadtrip med selvsamme eks-kæreste Tulip (Ruth Negga) og irske Cassidy (Joseph Gilgun), der bringer dem væk fra det golde Texas og til sydstaternes New Orleans.
‘Preacher’ vender tilbage på amerikanske streamingtjenester 25. juni og når højst sandsynligt også danske Viaplay, der huserede første sæson.
Læs mere: Seth Rogen og Evan Goldberg står bag Netflix’ nye vanvittige komediefilm – se teaseren