9/11-film med Charlie Sheen vækker harme – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som modtagelsen af ’Game of Thrones’-skaberne David Benioff og D.B. Weiss’ nye HBO-serie, ’Confederate’, viser, er de højrøstede kværulanter hurtige til at slibe sablerne på de sociale medier. I de seneste dage er det gået grelt ud over den kommende katastrofefilm ’9/11’ med Charlie Sheen og Whoopi Goldberg.

Filmen, der fik sin første trailer i løbet af weekenden, følger en håndfuld personer inklusive Sheen og hans kone (spillet af Gina Gershon fra ’Showgirls’) under terrorangrebet den 11. september 2001. Sheen og co. er fanget i en elevator, mens tårnene vakler, og Whoopi Goldberg forsøger at give moralsk støtte pr. telefon.

Brugere på Twitter har allerede kaldt filmen »stødende«, »forfærdelig« og »manipulerende«. Det er måske tidligt at konkludere ud fra en trailer, men det er svært at benægte, at forsmagen lugter af lavbudgets følelsesporno.

’9/11’ får amerikansk biografpremiere den 8. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af