Christopher Nolan er – quelle surprise – tilsyneladende ikke den store boyband-connaisseur.
Det er nok de færreste popglade-piger på denne jord der ikke ved, hvilken stratosfærisk teenstjerne One Direction’s tidligere hjerteknuser Harry Styles er.
Men sangerens Bieber-rivaliserende popularitet var gået helt hen over hovedet på Nolan, da han castede Styles i sommerens stærkt imødesete ’Dunkirk’.
»Jeg tror ikke, jeg var klar over, hvor kendt Harry egentlig er. Altså, min datter havde da snakket om ham, men det var ikke rigtig sunket ind. Sandheden er, at jeg castede Harry fordi han passede perfekt til rollen, og virkelig gjorde sig fortjent til sin plads ved bordet,« fortæller Nolan
I instruktørens 2. Verdenskrigsepos spiller Styles den unge soldat Tommy, der sammen med tusinder af andre engelske soldater desperat forsøger af redde skindet under de allieredes enorme evakuering af Dunkirk i Frankrig. Se den nervepirrende trailer her.
Derudover medvirker også Nolan-kendingene Tom Hardy og Cillian Murphy, samt Oscar-vinder Mark Rylance og Kenneth Branagh.
’Dunkirk’ har dansk premiere den 20. juli.
Læs også: Alle Christopher Nolans film fra værst til bedst