David Simon har en spændende gameplan for ‘The Deuce’

David Simon har en spændende gameplan for ‘The Deuce’
James Franco som den ene Martino-tvilling, gambleren Vincent.

Det ser ud til, at David Simon og George Pelecanos allerede har en masterplan for deres storroste serie om pornorevolutionen i 1970’ernes New York.

Serien er allerede blevet forlænget med en sæson to, og ifølge James Franco, der ikke bare spiller to hovedroller i serien, men også instruerer flere afsnit i første sæson, så har Simon og Pelecanos en færdig gameplan, som involverer tre sæsoner.

»En af de interessante ting ved den her serie er, at det er en hybrid mellem en limited series og en almindelig serie. Der er kun otte episoder per sæson, og hvis vi fortsætter, hvilket det ser ud til, at vi vil, så vil der kun være tre sæsoner i alt«, udtaler Franco til Collider.

Hvor første sæson fokuserer på startskuddet for pornoindustrien i 1971-1972, så vil anden sæson, ifølge Franco, kigge nærmere på slutningen af 1970’erne, mens tredje sæson vil fokusere på midten af 1980’erne, hvor industrien fuldkommen eskalerede, og New Yorks borgmester lukkede 42nd Street (New Yorks mest berygtede gade).

Meget afhænger selvfølgelig af seertallene, hvis Simon og co. skal få lov til at føre visionen ud i livet, men tv-auteurens gode samarbejde med HBO vil med al sandsynlighed komme serien til gode, når den skal forlænges til sin afsluttende tredje sæson.

Læs også: ’The Deuce’: Pornoserie fra manden bag ’The Wire’ er et nyt storværk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af