’The Deuce’: Pornoserie fra manden bag ’The Wire’ er et nyt storværk
Mange universitetsprofessorer kunne lære noget af David Simon.
Ophavsmanden til ’The Wire’, ’Treme’ og ’Generation Kill’ har indsamlet nok samfundsviden til at holde maratonforelæsninger, og han insisterer på at dele ud af sine iagttagelser. Men modsat mange lektorer styrer han uden om akademisk dødbideri og formidler stoffet i medrivende tv-fiktion.
Han finkæmmer samfundets dynamikker uden at miste blikket for mennesket i samfundet. Det var blandt andet det, der gjorde ’The Wire’ til en milepæl i seriehistorien, og det er det, der gør ’The Deuce’ til nok en ny kronjuvel i seriegeniets oeuvre.
HBO-serien om prostitution og vordende pornoindustri i 70’ernes New York er et vidnesbyrd om, at få forfattere i serieverdenen behandler mennesker med samme indsigt som Simon. Han skildrer nattens sjæle, ludere, alfonser, pornoinstruktører, gangstere og kæderygende bartendere uden strygere eller prædiken, men med en umættelig nysgerrighed, der demaskerer dem billede for billede.
Det gælder ikke mindst Maggie Gyllenhaals prostituerede Candy, der sælger sin krop på gaden uden en alfons som mellemmand, men får smag for pornoindustrien, i takt med at hun får flere ar på krop og sjæl. Gyllenhaal står nøgent frem og stråler som tusind gadelygter. For det meste holder hun ryggen rank og emmer af uafhængig styrke i misogyniens højborg, men hun lader sårbarheden sive ud af fugerne i ansigtet, og nogle gange knager hendes murværk så højlydt, at man føler, et vindstød kunne slå det til brokker.
Når hun inviterer gustne mænd inden for i lejlighed og krop, er det sex som kold handel, ikke som lidenskabelig akt. Hun bliver et ætsende stærkt billede på den overgang, serien centrerer sig om: Fra luset alfonseri i gyder over politisk støttede bordeller til pornoindustriens boom.
Mindre kød er der på James Francos dobbeltrolle som bartender og småsvindler, men han evner at spille enæggede tvillinger med samme sociolekt og gavtyvesmil, uden at man er i tvivl om, hvem der er hvem.
Man ser ham aldrig uden en smøg i kæften, og det gælder for så vidt også resten af slummens personager. ’The Deuce’ gengiver en underverden, hvor tobaksrøg æder lungerne, knytnæver tester kæber, og natteravne overdynger biografsæder med sperm, inden tomrummet overmander dem på ny.
Bag skærmene får vi sexscenerne sprøjtet i fjæset, uden censur af nøgne kvindekroppe, erigerede lemme og fyldte kondomer. Det er en pornopærevælling, der er mere uhumsk end ophidsende, men den understreger inciterende kvindekroppens status som handelsvare. Halvdelen af afsnittene er instrueret af kvinder (ikke mindst suveræne Michelle MacLaren), og måske er det derfor, at sexscenerne er alt andet end erotisk dampende.
Sexindustriens både juridisk og politisk drevne omvæltning i 70’erne rulles ud som bagtæppe, mens politimænd, prostituerede og pimps på 42nd Street (titlens The Deuce) forsøger at navigere i en verden i hastig forandring. Det var dem, Travis Bickle omtalte i ’Taxi Driver’, da han konstaterede, at all the animals come out at night.
Her ser vi dem bare ikke gennem en forstyrret taxachaufførs forrude, men som hele mennesker. Resultatet er indsigtsfuldt som et sociologisk studie og medrivende som den ypperste fiktion.
Kort sagt:
Manden bag ’The Wire’ tilføjer endnu et storværk til cv’et med et råt, indsigtsfuldt og humanistisk portræt af prostitution og porno i 70’ernes New York.
Anmeldt på baggrund af hele serien.