‘Alex’: Viaplays thrillersatsning er potent og brutal
»En politibetjent følger reglerne, mens en strømer gør det rigtige«.
Ordene kommer første gang fra en hærdet politiveteran, der til en akavet middag ridser op, hvorfor han og politibetjentdatteren Frida ikke kan sammen. Næste gang vi hører ordene, kommer de fra titelpersonen Alex’ mund i øjeblikket før, han med en havesaks klipper fingeren af et bandemedlem, som har truet hans familie på livet.
Så er tonen ligesom slået an i Viaplays thrillersatsning ‘Alex’, der gennem seks afsnit følger Aleksandar ‘Alex’ Lekos intense kamp for at slippe ud af det hul, som han takket være årevis med systematisk korruption har gravet sig selv og sin familie ned i.
Betjenten Alex, der spilles af Dragomir Mrsic fra ‘Edge of Tomorrow’ og ‘Snabba Cash’-filmene, er sammen med partneren Martin i ledtog med en af Sveriges værste forbrydere BG, men da alt går galt, og Alex ved et uheld slår Martin ihjel, er han nødt til at kappe alle bånd til den frygtindgydende forbryder, der på ingen måde er villig til at lade Alex bakke ud af samarbejdet. Det bliver ikke lettere af, at den regelrette Frida, spillet af Rakel Wärmländer, bliver sat til at holde øje med Alex’ fordækte arbejdsgang.
Indsatsen er høj fra start af, og det føles forfriskende med en krimifortælling, hvor der er noget personligt på spil for hovedpersonen i stedet for det vanlige miks af antisocial adfærd, selvdestruktivitet og traumer, som vi for eksempel kender fra ‘Afdeling Q’-filmene og det nylige makværk ‘Snemanden’.
Her kan ‘Alex’ bedst beskrives som et møde mellem ‘Bad Lieutenant’ med Harvey Keitel fra 1992 og David Chases ‘The Sopranos’, dog uden førstnævntes chokerende perversiteter og sidstnævntes mesterlige karakterstudie.
For selvom ‘Alex’ formår at engagere os i sit potente spændingsdrama, tenderer den også det konstruerede og klichéfyldte, som når den rutinerede Alex pludselig dummer sig under sin vidneforklaring, til trods for at han systematisk har løjet succesfuldt i årevis. Eller når vi skal have at vide, hvor slem antagonisten BG er, og det sker via en trættende og kunstig dialog mellem to politikollegaer, der udelukkende for ekspositionens skyld taler om, hvordan BG dræbte en dreng som 12 årig »for at finde ud af, hvordan det var at myrde nogen«.
I en tid hvor alt, der kan stemples som krimi, bliver samlebåndsproduceret, holder ‘Alex’ dog et højt nok niveau som spændingsserie til, at den gør sig eksistensberettiget. Den forfalder til trods for sin eskalerende brutalitet ikke til vold for voldens skyld, hvilket for eksempel var tilfældet i Viaplays nordic noir-serie ‘Hassel’, samtidig med at den elegant bevæger sig rundt i retssamfundets gråzoner uden at moralisere.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.
Kort sagt:
Viaplays brutale thrillersatsning i seks afsnit er leveringsdygtig i spændingsdrama, og skildringen af den korrupte politibetjent Alex’ forsøg på at kæmpe sig tilbage til den rigtige side af loven er fængende nok til, at man ser gennem fingre med, at serien til tider er kluntet.