Kort tid efter Gary Oldman vandt karrierens første Oscar for sin præstation i ’Darkest Hour’, udtalte hans tredje ekskone Donya Fiorentino sig kritisk om Akademiet for at »belønne ikke én, men to voldsmænd med Oscars«. Dette var uden tvivl en reference til hendes voldsanklager mod Oldman tilbage i 2001, hvor han skulle have slået hende med en telefon foran deres to sønner. I den forbindelse forsvarer en af disse sønner nu sin far.
»Det har været foruroligende og smertefuldt at se disse falske anklager mod min far blive skrevet om igen, især efter at alt dette blev afviklet år tilbage«, skriver Gulliver Oldman i et åbent brev på sin Tumblr-profil.
»Der er en god grund til, at disse artikler og anklager stilnede af for flere år siden«, skriver han. »Når det kommer til min far, er der kun uskyld. Der har aldrig været nogen skyld«.
20-årige Gulliver Oldman forklarer, at han for syv år siden besluttede sig for at afbryde kontakten til sin mor, fordi hun kun påvirkede familien negativt:
»Denne løgn, alle hendes løgne, ting som hun har foreviget og levet efter som ’hendes sandhed’ – alt dette har resulteret i så meget smerte og modgang for min far og for os alle, hans samlede familie«, skriver han og nævner MeToo-bevægelsen:
»Da jeg selv er en uforbeholden støtter af denne bevægelse, kan jeg se, hvordan det må se ud, at jeg bekæmper en anklage. Men jeg var til stede under ’hændelsen’, så jeg vil gerne gøre det lysende klart: Det skete ikke. Hvis nogen siger, at det gjorde, så lyver de«.
Læs hele sønnens brev her:
❗️IMPORTANT – please read AND share!!
Gulliver Oldman’s statment about the totally false allegations against his father Gary Oldman. It saddens us he had to write this, but hopefully he’ll be heard and understood.https://t.co/JKIDGiR793 pic.twitter.com/POJu8bUhTN— Gary Oldman Web ? (@GaryOldmanWeb) 5. marts 2018
Læs også: Oscar-showet 2018: Harmløs 90-års fødselsdag fik tiden til at gå baglæns