Oscar-showet 2018: Harmløs 90-års fødselsdag fik tiden til at gå baglæns
Det var en 90-års-fødselsdag, som 90-års-fødsesldage er flest: Fyldt med høflighedsfraser, semi-falsk skønsang og obligatoriske hyldester til det grå guld.
Forventningerne var høje, men selvom skuespillerindernes mange metalliske kjoler glitrede hypnotiserende i projektørernes skær, kom årets Oscar-uddeling aldrig rigtigt ud af starthullerne for at give os den slags showbiz-smægtende filmprisshow, millioner af seere verden over gladelig sidder oppe den hele nat for at suge til sig i pyjamassmoking og pailletnatkjole.
Det var en nydelig, men glat affære, der vægtede sikker effektivitet over løssluppenhed og store ballader over skæve kærlighedssange. Og det til trods for, at late night-maestroen Jimmy Kimmel atter var på plads som vært, at et hav af kvindelige presenters stod klar hånd i hånd i kulissen, og at salen var fyldt med et diversificeret miks af unge og ældre nominerede.
Ingen unødige chancer
Man mærkede det allerede under Kimmels beherskede åbningsmonolog, der kom (lidt for) let og elegant rundt om både #Metoo (Oscar er den perfekte mand – han har ingen penis!) og sidste års bedste film-fadæse (»Når du i år hører dit navn blive læst op, så rejs dig ikke med det samme«), men som var blottet for reelt saftigt satirisk bid såvel som den form for sprudlende festånd, Justin Timberlakes indledende surprise-performance eksempelvis var med til at sprede i 2017, og som Oscar-vært Billy Crystals legendariske over the top musical-åbningsnumre altid var leveringsdygtige i tilbage i en svunden 90’er-tid.
Tonen blev slået an, men spilledåsen var et beat ude af takt, og rutinerede Kimmel virkede for en gangs skyld ikke helt tilpas på scenen, idet Oscar-forfattere og -producenter med militærpræcision segwayede showet igennem det forgangne års mange (køns)politiske minefelter, konvolutskandalen, Meryl Streeps 21. nominering (hvad vil de gøre uden hende på forreste række?), Christopher Plummers høje alder (cue morfarjokes) og minoritetsfilmlandevindinger uden at træde nogen over tæerne undervejs.
Bevares, Oscar er traditionelt en adstadig herre, og det samme er Kimmel, men vi var mange, der alligevel havde næret visse forhåbninger om at se sidstnævnte få lov til at træde lidt mere i skarpskyttekarakter på podiet. Guderne skal vide, at han og branchen har samlet nok eksplosivt stof over de seneste tolv måneder, men Oscar-akademiet tog ingen unødige chancer – måske ikke mindst set i lyset af, at lillebror Golden Globes har mistet en del seere siden sit Trump’ificerede show i 2017.
Om det ligeledes var frygten for at frastøde højreorienterede filmfans, der endog havde fået Oscar til at inkludere et overraskende hyldestsegment til medlemmer af den amerikanske hær, kan man (næsten) kun gisne om.
Gal Gadot + Armie Hammer
Uden veloplagt satirekrymmel fra Kimmel var det i stedet mere familievenlig business as usual i Dolby Theatre, hvor sangnumrene var svulstige og ikke så få decideret falske (vi kigger på dig, Keala Settle fra ’The Greatest Showman’!), og hvor det kære publikum og os seere – som Oscar har fået for vane – endnu engang blev takket direkte da Kimmel, Gal Gadot, Margot Robbie, Armie Hammer, Mark Hamill og Guillermo del Toro bevægede sig over gaden og overraskede intetanende heldige kanøfler i den biografsal, hvor Oscar blev uddelt for første gang tilbage i 1929.
Stuntet var et af få reelle højdepunkter på aftenen, ikke mindst fordi det for en kort stund genforenede presenter-duoen Gal Gadot og Armie Hammer – nu hvor vi ikke længere har Brangelina i vores liv, er det så for meget for langt at få en spillefilm med disse to guddommelige skabninger?
Kort efter udflugten til ’den virkelige verden’ underholdt Maya Rudolph og Tiffany Haddish fra scenen, hvor de præsenterede kategorierne for bedste kortfilm, og med afsæt i replikken »Da vi kom ud, vidste vi, at nogen af jer tænkte: Er Oscar for sort nu?« ownede de to komikere øjeblikket med så perfekt timing, at Twitter-folket øjeblikkeligt udråbte dem som oplagte værter for Oscar 2019. Et spændende og måske ikke helt urealistisk bud, om end man godt kunne unde Kimmel en omgang mere uden mundkurv.
Kvindelige presenters hånd i hånd
Fokusset på de kvindelige presenters var massivt fra start til slut under Oscar 2018, hvor Greta Gerwig og Laura Dern gik på scenen sammen for at uddele prisen for bedste dokumentar (ingen kærlighed til dansk side, suk), og Jennifer Lawrence og Jodie Foster erstattede sexchikaneanklagede Casey Affleck som uddelere af prisen for bedste kvindelige hovedrolle (Affleck havde selv trukket sig fra ceremonien). Alt imens Gary Oldman kunne glæde sig over at få overrakt sin Oscar for bedste mandlige hovedrolle af selveste Jane Fonda og Helen Mirren, og sangfuglen Sufjan Stevens’ optræden blev introduceret af transskuespillerinden Daniela Vega.
Den blotte fysiske tilstedeværelse af de mange Hollywood-kvinder signalerede behovet for at adressere #Metoo og Time’s Up i andet end rørstrømske takketaler (dem var der for en gangs skyld få af), og da vinder Frances McDormand sidst på aftenen opfordrede alle salens nominerede kvinder til at rejse sig sammen med hende, var det svært ikke at blive ramt af følelsen af jubilant samhørighed og female empowerment på den anden side af skærmen.
Hvis bare selvsamme glæde over forandringerne i branchen i Dolby Theatre var blevet formidlet ud til os seere med lidt mere af samme entusiasme som den blev delt kvinderne imellem, havde Oscar 2018 været en anderledes festlig tv-oplevelse i stuerne. Ikke mindst fordi priserne i sig selv blev uddelt med en gabende forudsigelighed, der desperat kaldte på mere funny shit end Chanel i pauserne imellem.
Fanget mellem to stole
I stedet så man med fra sidelinjen på et show, der blev fanget mellem to stole i sin påpasselighed efter ikke hverken at virke for politisk eller slippe gækken løs umiddelbart året efter den største Oscar-skandale i historien. De bedste øjeblikke opstod meget sigende, når presenters momentant gik off-script, som da Kumail Nanjiani og Lupita Nyong’o skulle uddele en pris sammen, og begge lagde ud med at fortælle, hvor de kom fra – Nyong’o fik spontane klapsalver og hujen fra flere sorte skuespillere i salen, da hun sagde, at hun er vokset op i Kenya, mens der var lige præcis nul reaktion, da Nanjiani nævnte, at han er fra Pakistan (og Iowa!). Hertil og ikke længere, eller hvad, politisk korrekte Hollywood?
Oscar 2018 blev året, hvor vi lærte, at Oscar-gæster tilsyneladende ikke er hævet over at hive mobilen op af lommen for selv at filme begivenhederne til en event, der bliver televiseret til millioner af mennesker (host, Salma Haeyk, host), at ’Black Panther’s nylige boxoffice-succes havde sikret hele castet pladser midt i huset og flere punchlines end #Metoo, og at akademiet ikke er hævet over skamløs promovering af kommende storfilm – ’Mary Poppins Returns’ med Emily Blunt og Ava du Vernays ’A Wrinkle in Time’ med Oprah Winfrey fik ikke så få benævnelser med på vejen.
Efter sidste års retorisk stærke og langt friskere Oscar-show føltes 2018 som en kedelig tilbagegang til tiden, før Ellen Degeneres i 2014 mindede Oscar om, at det er okay at spilde hvidvin i skødet på live-tv, selvom man er verdens største prisuddeling. Det skortede ikke på talent eller velvilje blandt de fremmødte i Dolby Theatre, men til næste år skal der slækkes på tøjlerne i baglokalet, hvis ikke Oscar – i skarp kontrast til resten af Hollywood lige nu – skal få tiden til at gå baglæns.
Læs også: Det mest overraskende ved Oscar-uddelingen var, hvor lidt overraskende det var
Læs også: Oscar-nattens største what the fuck-øjeblikke
Læs også: Her er alle årets vindere