Oscar-showet 2017: En af de bedste udgaver i årevis

»Skandaløst!«. »Clusterfuck!«. #fakenews

Var man døset hen foran skærmen til årets Oscar-show, da hovedprisen for Bedste Film blev uddelt ved 6-tiden dansk tid, skal jeg da lige love for, at de sidste vanvittige minutter fik en op af sofaen igen.

Med et slag glemte man alt om træthed og kaffeinducerede rystelser, mens Oscar 2017 – som alle på planeten med en internetforbindelse på nuværende tidspunkt vil vide – på et kaotisk øjeblik gik over i historien som et show, vi og Hollywood aldrig glemmer.

For nu alligevel hurtigt at opsummere, hvis nogen først er stået op over middag:

I et episk fuckup blev ’La La Land’ fejlagtigt udråbt som vinder af Bedste Film, da hovedprisens presenter-duo, ’Bonnie og Clyde’s aldrende Faye Dunaway og Warren Beatty, fik udleveret konvolutten til Bedste Kvindelige Hovedrolle i stedet, altså Emma Stone i ’La La Land’, som netop havde vundet forinden.

Med slet skjult forvirring stirrede Beatty på kortet med vindernavnet, mens Dunaway troede, at hendes kollega blot trak spændingen for at drille. »Du er forfærdelig!« grinede skuespillerinden og tjattede til Beatty, som viste hende kortet, angiveligt for at få en second opinion.

Men Dunaway kiggede blot hurtigt ned og annoncerede ubekymret »’La La Land!’« til salen og showets mange millioner seere i mere end 225 lande.

Først da ’La La Land’s producere var godt i gang med takketalerne på podiet i selskab med instruktør Damien Chazelle og hovedrollestjernerne Emma Stone og Ryan Gosling, blev fejlen rettet, og Oscar-statuetterne skiftede hurtigt hænder, mens vantro udtryk af akut granatchok bredte sig på flere af ’La La Land’-folkenes ansigter, og ’Moonlight’-holdet græd af glæde. So close.

Timberlake gjorde sig selv til værtskandidat

Fadæsen kunne dårligt have være større, om så en af de enorme Oscar-statuer uden for Dolby Theatre havde mast Meryl Streep på den røde løber for rullende tv-kameraer. Og så troede vi forinden, at Oscar 2017 primært skulle huskes for politiske dundertaler og sit multietniske felt af nominerede…

Hvis man overhovedet kan abstrahere fra den Shyamalan’ske twist-ending her så kort tid efter, var Oscar 2017 ellers vel på vej til at blive et af senere års mest vellykkede shows, der fortjener ros for en stærk produktion med både underholdningsværdi og effektivt flow i løjerne.

Justin Timberlake åbnede ballet med en veloplagt performance af den ene af aftenens nominerede sange, ’Can’t Stop the Feeling’ fra animationsfilmen ’Trolls’, og fik stjernerne på fødderne i en optræden, der vækkede minder om Pharells ditto smittende fremførelse af ’Happy’ i 2014.

Læs også: De sjoveste og mest bevægende højdepunkter fra Oscar-showet

Timberlake virkede faktisk så hjemme i Oscar-regi, at det næsten så ud, som om sangeren var ved at lægge billet ind på værtskabsrollen til næste år (en ikke helt fjern tanke måske), men han var heldigvis ikke den eneste, der var mødt velforberedt op. Forventningerne til værten Jimmy Kimmel var høje (ville han lave en ’Ellen Degeneres’ og eje showet eller en ’Neil Patrick Harris’ og falme i Oscars intimiderende skygge?), og talkshow-veteranen skuffede ikke.

Hans åbningsmonolog var en skarp, præcis sag, blottet for visuelle gags a la Billy Crystals Oscar-regentperiode, men uomtvisteligt morsom og passende politisk. »Det har været et fantastisk år for film. Sorte reddede NASA, og hvide reddede jazz!« sagde Kimmel, der naturligvis også kom med adskillige direkte stabs til et vist statsoverhoved. »Jeg vil gerne takke Præsident Trump. Kan I huske, da Oscar virkede racistisk sidste år?«

En hånd ud mod publikum

Fra første beat var Kimmel fuldstændig hjemme i rollen som ordstyrer for begivenheden, men skønt han fortsatte med at krydre aftenen med diverse velturnerede Trump-jokes, blev prisuddelingen lidt overraskende ikke den brændende politiske event, mange forinden havde forestillet sig (eller frygtet).

Med enkelte undtagelser afstod de fleste af årets sejrsherrer således fra muligheden for at levere nye versioner af Meryl Streeps Trump-takedown fra årets Golden Globes, og de prominente prismodtagere Emma Stone, Casey Affleck og Damien Chazelle, der vandt for henholdsvis bedste hovedrolleskuespillere og instruktør, holdt sig helt til takketaler med klassisk udgangspunkt i personlig overvældelse og taknemmelighed til akademi og kolleger.

Læs også: Oscar-showets største what-the-fuck-øjeblikke, fra Kidmans komiske klappen til sovende model

Resultatet var en event, der takket være Kimmels fintunede fornemmelse for politisk satire og tilbagevendende spidning af frenemy Matt Damon overordnet ramte en udmærket afmålt balance mellem politik og fejring af filmkunsten, og som ikke som sidste år (hvor #Oscarssowhite-kontroversen farvede alt) druknede nominerede og vindere i insisterende symbolpolitik fra A til Z.

Da en busfuld uvidende turister blev ledt ind i salen under påskud af at være på vej til en udstilling af filmkostumer, rakte Oscar 2017 sågar en spøgefuld, men velkommen hånd ud til os almindeligt starstruck dødelige med en gimmick, der i langt større grad end de seneste Oscar-år formåede at fremhæve båndet mellem Hollywood og dem, der i virkeligheden betaler regningerne for det interne rygklapperi, prisuddelingerne ofte kan syne af: Publikum.

»Nu følger kaffen«

Andre indslag var mere standardiserede, men stadig skægge: At stjernerne på den ene eller anden vis skal fodres under showet er blevet en fast del af moderne Oscar, siden Ellen DeGeneres delte pizza ud for tre år siden, og denne gang blev mellemmåltiderne serveret i små faldskærme, der udgjorde et fint visuelt stunt, som de dalede ned over salen med slik, mintpastiller og doughnuts (enkelte gæster dækkede ængsteligt frisuren og så mod loftet, da Kimmel jokende annoncerede: »Og nu følger kaffen så!«).

At man så godt kunne ønske sig, at Oscar snart rystede presenter-posen lidt, er en anden sag.

Læs også: Oscar-stjernernes Instagrams inkluderer toiletselfies og fredsmægling

Den gyldne gudindestatuette Charlize Theron var naturligvis på podiet som vanligt (dog sammen med skønne Shirley MacLaine), og det samme var Scarlett Johanson, Dakota Johnson i åbenlyst ubekvemt selskab med Jaime Dornan, en ægte real life hero i skikkelse af den lidt konfuse 98-årige Katherine Johnson (videnskabskvinden spillet af Taraji P. Henson i ‘Hidden Figures’) samt Jennifer Aniston, der nok snart må sande, at hun aldrig kommer nærmere en Oscar, end når hun enten deler dem ud eller præsenterer et indslag.

Aniston stod imidlertid for et af aftenens mest rørende spontane indslag, da hun i sin intro til den årlige (meget fine) mindehyldest til årets bortgåede Hollywood-sværvægtere respektfuldt og tydeligt berørt nævnte Bill Paxton, der døde som bare 61-årig i lørdags.

En ny æra

Efter tre-fire solidt underholdende timer, få reelle prisoverraskelser blandt vinderne og en lige ratio Matt Damon/Donald Trump-fornærmelser, gik det hele så alligevel op i rent kaos.

Og hvordan filan anmelder man et show, der snublede så eklatant i 11. time, at man som vidne til reality-tv-chokket (gå hjem med jeres televiserede fødsler, Kardashians) nærmest glemte alt det gode, der var gået forud?

Det var unægtelig en rædselsfuld slutning for det stakkels ’La La Land’-team (der dog trods alt kan varme sig ved filmens seks flotte priser), men ’Moonlight’s overraskende last minute-hæder var samtidig ekstremt forfriskende.

Læs også: Sådan skete Oscar-miseren – den ansvarlige undskylder

Efter ’Spotlight’s intellektuelle sejr sidste år og ’Moonlight’s kunstneriske indie-triumf er Oscar muligvis endelig trådt ind i en ny, mere uforudsigelig og mindre selvsmagende æra, inspireret og ansporet af en verden i opbrud med akut behov for vedkommende kunst.

Dét er for alvor en historisk begivenhed i Oscar-sammenhæng. Og med mindre Justin Timberlake snupper stafetten, skal du altså være mere end velkommen til næste år igen, Jimmy Kimmel!

Læs også: Kommentar – Oscar modbeviste alle dine fordomme, undtagen én

Læs også: Se alle Oscar-vinderne