Det er efterhånden 10 år siden, at ‘Breaking Bad’s første sæson havde premiere, og selvom Aaron Paul har haft både serie- og filmroller siden, er det selvfølgelig stadig rollen som Jesse Pinkman, de fleste forbinder ham med.
I fredags var han på besøg hos Jimmy Fallon, hvor skuespilleren fortalte om to af sine største fans: Drake og Rihanna. Specielt sidstnævnte har været dedikeret, når de er stødt ind i hinanden. Første gang var i 2014:
»Jeg var bare til et event, og en SUV kørte forbi mig og stoppede op. Bagdøren åbner, og det er Rihanna, som hopper ud«, fortalte han.
»Jeg tænker ‘Oh my God, det er Rihanna’, og hun begynder seriøst at løbe mod mig. Jeg tænker ‘Det kan ikke være mig, hun løber mod’, ikke? Og så omfavnede hun mig og sagde: ‘Jeg blev nødt til at møde dig. Jeg skulle have et bevis for det her’. Så tog paparazzierne nogle billeder af os, og mit liv var fuldendt’«.
Efter det lykkelige møde postede Rihanna et billede af dem på Instagram:
My life has been completed!!! #Pinkman4President pic.twitter.com/7lIJQEjAkJ
— Rihanna (@rihanna) 8. juni 2014
Under besøget hos Jimmy Fallon blev Aaron Pauls nuværende seriebeskæftigelse pligtskyldigt ‘The Path’ nævnt. Dens hidtil tre sæsoner kan ses på HBO Nordic.
Læs også: Bryan Cranston afslører, hvilken scene i ‘Breaking Bad’ der rørte ham mest