‘The Path’: Kultserie med Aaron Paul praktiserer ikke, hvad den prædiker

En kendt talemåde hedder, at det er i nøden, man skal kende sine venner. For det er, når mennesket er i krise, at det er allermest sårbart, og det er i denne krisetilstand, at den nødstedte leder efter et anker, en frænde eller en ledestjerne.

I ‘The Path’ hedder ledestjernen, der redder de hårdt tilredte, Cal Roberts (Hugh Dancy). Han ankommer med nødhjælp til ofrene for en tornado, mens de statsansatte i FEMA, der burde hjælpe de katastroferamte, sidder på deres hænder. Roberts er ellers ikke en del af det officielle, amerikanske redningskorps: Han anfører den religiøse kult ‘The Meyerist Movement’, der indtil tornadooperationen har missioneret i det skjulte fra deres parcelhusbase i staten New York.

I ét af parcelhusene bor kultmedlemmerne Eddie (Aaron Paul) og Sarah (Michelle Monaghan) sammen med deres to børn, og det er portrættet af deres forhold til kulten, til Cal og til hinanden, der er seriens primære fokus. Sarah er født ind i ‘The Meyerist Movement’, og hun er ikke til at ryste i sin tro, men for Eddie, der netop er kommet hjem fra et spirituelt ophold i Peru, er der noget, der ikke helt passer sammen. Han er ikke længere helt sikker, når han beder sine bønner sammen med de andre. Måske er kultens patent på den sandhed, som de udeforstående ikke kan se, bare endnu en illusion?

‘The Path’ behandler et interessant emne, men serien har et helt overordnet problem: ‘The Meyerist Movement’ er simpelthen ikke en religion, man som seer fristes til at abonnere på.

Samfundskritikken rammer ellers ofte plet – Cals prædikener formulerer fint den følelse af eksistentielt kaos, som mennesket i én eller anden forstand altid har følt – men kulten præsenterer ikke seeren for et spændende alternativ til vores nuværende levevis. Man præsenteres heller ikke for ritualer eller andre socialiserende processer, der spærrer medlemmerne inde i meyerismens bestemte tankesæt, og det medfører et andet problem: Man forstår ikke helt, at størstedelen af seriens karakterer er så stålsatte i deres tro på en religion, der virker til at være helt uden attraktionsværdi.

Karaktererne er desuden helt uden de praktiske funktioner, som er med til at definere dem. Man ser i de første to afsnit slet ikke Eddie eller Sarah tjene en funktion i kulten. Sarah taler om sin praksis som terapeut, men man ser hende ikke behandle andre i terapiforløb. Eddie har slet ikke en funktion. Det ender med at være et markant problem, for indlevelsen udebliver. Resultatet er, at man ikke helt kan mærke dem som mennesker.

Snarere end de endimensionelle karakterer er det dog seriens fortællestruktur, der ender med at underminere dramaet. Der springes ofte i tid og sted i seriens første afsnit, men springene medfører ikke, at der skabes mere suspense – snarere tværtimod.

Konflikten mellem Eddie og Sarah er et fint sted at starte, men seriens første afsnit lider under, at Eddie allerede fra første scene har mistet sin tro. Man er med ham i det øjeblik, han mister fodfæstet, men kun i form af et flashback fra hans hallucinationstrip i Cusco. Det burde være et dramatisk vendepunkt, der fik hans verden til at ramle sammen, men da man som seer ikke har stiftet bekendtskab med den verden, der falder, mærkes det nærmere som et startpunkt. Tvivlen i trosspørgsmålet, som er seriens kernestof, føles, som om den er afklædt, endnu før den luftes for seeren.

‘The Path’ er en serie om en kult, der vil ruske op i hele vores moderne samfund, men serien har åbenbart ikke lige så travlt med at hverve medlemmer. Religionen ender som en tom skal, der slet ikke udfordrer eller driller, fordi seeren slet ikke mærker, at den eksisterer.

Der tales en masse om de trin, der fører til frelsen, men man savner at se ritualerne i praksis. I stedet ender serien med at dramatisere medlemsskabet af en kult, der hverken er tillokkende, spændende eller helt til at forstå. Der prædikes en masse tomme ord i Hulus ‘The Path’, men serien praktiserer i første del af sæsonen ikke det, den prædiker.

Anmeldelsen er baseret på de to første afsnit.