Daniel Radcliffe reagerer på Harry Potter-memes hos Jimmy Fallon: »Jeg følte mig ikke cool på ét eneste tidspunkt«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da Daniel Radcliffe i går besøgte ‘The Tonight Show’ med Jimmy Fallon, kom det frem, at Radcliffe ikke har det store kendskab til det hav af mere eller mindre fantastiske Harry Potter-memes, der florerer på nettet. Som han sagde, da Fallon spurgte, om han nogensinde støder på dem:

»Måske et par stykker igennem årene, men ikke nogen jeg kan huske. Men altså, jeg opsøger dem ikke«.

Fallon kom heldigvis forberedt og sørgede for at introducere Radcliffe til nogle af de mest populære memes, der både hylder og gør grin med den arrede troldmand og det magiske J.K. Rowling-univers. Et af de fremviste memes var en komisk omskrivning af Jay Z’s raphit ’99 Problems’ med troldmandssporten Quidditch som omdrejningspunkt – et meme, der gav Radcliffe et smil på læben:

»Det, der er cool med den slags, er, at jeg i den alder var meget usikker, jeg følte mig ikke cool på ét eneste tidspunkt, mens jeg spillede rollen. Og med de her ting fortæller folk, at det egentligt var ret cool«.

Det omtalte meme var da også det mest badass i udvalget med et billede af en meget ung Radcliffe som Potter med det gyldne lyn (på engelsk »snitch«) i hånden og den geniale tekst: »If you’re havin Quidditch problems I feel bad for you son, I got 99 problems but a snitch ain’t one«.

Radcliffe besøgte Fallon for at tale om det kommende Broadway-teaterstykke ‘The Lifespan of a Fact’ baseret på D’Agatas roman, hvor Radcliffe spiller hovedrollen.

Læs også: Nye breve afslører Alan Rickmans frustrationer over rollen som Snape i ’Harry Potter’-filmene

Læs også: Dumbledore er tilbage i den første trailer til ‘Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af