Instruktør David Mackenzie går nye veje med sin opfølger til den Oscar-nominerede samtidswestern ‘Hell or High Water’. Den skotske instruktør vender næsen mod sit hjemland med en episk periodefilm, i stil med Mel Gibsons ‘Braveheart’, der har titlen ‘Outlaw King’.
Chris Pine, der også indtog hovedrollen i ‘Hell or High Water’, spiller titelrollen som King Robert the Bruce, som netop var efterfølger til William Wallace fra ‘Braveheart’. Filmen følger ham mellem 1304 og 1307, hvor han tog kampen op med Edward I, Englands hersker, og forenede et splittet Skotland. Og ud fra traileren at dømme, er det da heller ikke storslåede kampscener, der kommer til at mangle.
‘Outlaw King’ havde premieren på filmfestivalen i Toronto, hvor den fik en blandet modtagelse, der nu har fået instruktøren til at skære 20 minutter af den samlede spilletid. Det er dog ikke det radikale valg om at gå tilbage til klipperummet, der har sikret filmen mest opmærksomhed. I stedet er en række nøgenscener, der virkelig viser Chris Pine frem, løbet med al opmærksomheden.
Man kan selv få syn for sagn, når ‘Outlaw King’ har premiere på Netflix den 9. november.
Læs også: Nøgenscene med Chris Pine skaber overraskende hype om kommende Netflix-film