Det har kunnet betale sig for George Lucas at sælge ‘Star Wars’-serien til Disney. Det fremgår tydeligt af Forbes’ nye liste over verdens rigeste berømtheder, hvor han sætter sig tungt på tronen med en formue på mere end 35 millarder kroner.
Instruktør Steven Spielberg er på en solid andenplads, selvom hans formue er 10 millarder kroner mindre end Lucas’. Spielberg og Lucas er de eneste filmfolk på listen, der også indtages af to musikere: Jay Z og Diddy.
Resten af listen udfyldes af sportsfolk som Michael Jordan og Tiger Woods, forfatteren James Paterson, tryllekunsteren (!) David Copperfield og ikke mindst blot 21-årige Kylie Jenner, der stormer frem på listen på grund af sit populære kosmetikfirma Kylie Cosmetics – og mere end 120 millioner Instagram-følgere.
1. George Lucas, 35,3 milliarder kroner
2. Steven Spielberg, 24,2 milliarder kroner
3. Oprah Winfrey, 18,3 millarder kroner
4. Michael Jordan, 11,1 millarder kroner
5. Kylie Jenner/Jay-Z, 5,9 millarder kroner
6. David Copperfield, 5,7 millarder kroner
7. Diddy, 5,4 millarder kroner
8. Tiger Woods/James Patterson, 5,2 millarder kroner
Se listen: Årets bedste serier ifølge Soundvenue – rangeret
Se listen: Årets bedste film ifølge Soundvenue – rangeret