Jake Gyllenhaal bekræfter ’Spider-Man’-skurkerolle i sin første Instagram-video

Jake Gyllenhaal bekræfter ’Spider-Man’-skurkerolle i sin første Instagram-video
Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images

Allerede i foråret gik rygter om, at Jake Gyllenhaal var på tale til rollen som superskurken Mysterio i den næstkommende Spider-Man-film: ’Spider-Man: Far From Home’. Nu lader det til, Jake Gyllenhaal selv har bekræftet rygtet – i intet mindre end sin allerførste film på Instagram.

Gyllenhaal gjorde nemlig sin Instagram-debut i går med en lille film, hvor han sidder og er dybt optaget af et gammelt tegneseriehæfte med titlen: ’The Amazing Spider-Man: The Return of the Man Called Mysterio!’. Som Gyllenhaal sænker tegneserien, ser vi endnu en omgang Mysterio hængende på væggen bag ham, idet han udbryder: »Wow. What the f….«.

Med den lille video har Gyllenhaal skrevet ordene: »I just realized I’m not playing Spider-Man« – hvilket det godt kunne ligne en nyhed, der kom godt og grundigt bag på ham, men som (foruden selve filmen og alle dens Mysterio-figurer i sig selv) må bekræfte, at han har sat sig på en anden, mere skurkagtig rolle i Spider-universet.

Den kommende ’Spider-Man’-film, der instrueres af Jon Watts, byder på et gensyn med Tom Holland i hovedrollen som Peter Parker, mens rollelisten ligeledes afslører ’Spider-Man: Homecoming’-kendinge som Zendaya, Marisa Tomei og Tony Revolori. Michael Keaton indtager rollen som skurken Vulture, mens Samuel L. Jackson kigger forbi som Nick Fury.

Læs også: Farvel til Stan Lee: Vi hylder tegneserielegendens fem bedste cameos i Marvels filmunivers

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

I just realized I’m not playing Spider-Man.

Et opslag delt af Jake Gyllenhaal (@jakegyllenhaal) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af