Sidste uge var mildt sagt turbulent for den amerkanske standupkomiker og skuespiller Kevin Hart. Først blev han annonceret som årets vært ved Oscar-uddelingen, men allerede to dage senere trak han sig fra posten, da han blev anklaget for homofobi på grund af en række ældre tweets og jokes.
Senest er Hart kommet i mere modvind, da han, i et forsøg på at lægge tingene bag sig, i fredags tweetede et citat fra en tale af Martin Luther King Jr: »En mand måles ikke på, hvor han står i øjeblikke af tryghed og bekvemmelighed, men hvor han står i tider præget af modstand og kontrovers«.
Der gik ikke længe inden flere angreb Hart for ikke at bruge citatet i dets fulde kontekst. Blandt andet Ira Madison, forfatter på den kommende Netflix-serie ‘Daybreak’, var hurtig til at svare igen.
»Resten af citatet lyder: ‘Den sande nabo vil sætte sin position, sin ære og endda sit liv på spil for andre menneskers velfærd. På farlige stier, vil han løfte en nedslået bror op til et højere og mere nobelt liv’«, skriver Madison på Twitter.
Han fulgte op med endnu et tweet: »Det er hvad der sker, når man googler et citat for at komme med en pointe, men faktisk ikke har læst det før«.
Andre nedsablede Hart for overhovedet at bruge Kings ord i denne sammenhæng. »Citerer du Martin? Endelig får du mig til at grine!«, skrev forfatter Patricia Smith, mens en anden skrev: »Det du gennemgår er stort set det samme som Martin Luther King Jr. kæmpede for. Hvor er du modig, Kevin«.
Hart selv har ikke kommenteret yderligere på angrebet, men er stadig meget aktiv på Twitter, da han promoverer sin igangværende verdensturne.
The ultimate measure of a man is not where he stands in moments of comfort and convenience, but where he stands at times of challenge and controversy. Martin Luther King, Jr.
— Kevin Hart (@KevinHart4real) 7. december 2018
Rest of quote is “The true neighbor will risk his position, his prestige, and even his life for the welfare of others. In dangerous valleys and hazardous pathways, he will lift some bruised and beaten brother to a higher and more noble life.” https://t.co/D8EVu1WGtl
— Ira (@ira) 8. december 2018
That’s what happens when you google a quote to make a point but haven’t actually read it before pic.twitter.com/2hxtgMmXpi
— Ira (@ira) 8. december 2018
You’re quoting Martin? Finally, you’re making me laugh!
— Patricia Smith (@pswordwoman) 8. december 2018
Læs også: Oscar-vært søges – Hvem tør nu tage det værste job i Hollywood?