1. ‘The Big Sick’
»En af de bedste romantiske komedier i nyere tid« skrev vi om sidste års store romcom-hit ‘The Big Sick’ skrevet af komiker Kumail Nanjiani og manuskriptforfatter Emily V. Gordon, der er gift i virkeligheden og i filmen fortæller den rørende og vanvittige historie om forholdets begyndelse.
Nanjiani spiller sig selv over for Zoe Kazan i rollen som Emily, der bliver ramt af en mærkværdig sygdom og lægges i koma, hvilket bliver en gevaldig tableturner for det kuldsejlende forhold. Kumail har forinden slået op med Emily i et forsøg på at efterleve sin pakistanske kulturelle arv og forældrenes ønske om arrangeret ægteskab. Og det ved Emilys forældre godt, så da Kumail møder op på hospitalet, er der ok kølig luft fra (eks)svigerforældrene veloplagt spillet af Holly Hunter og Ray Romano.
Hvad der kunne ligne et ret sæbeopera’sk setup af ulykkelig-kærlighed-i-koma-hospitalssengsdrama, forløses på overraskende original og ikke-tåkrummende vis, med både latterfremkaldende og ægte hjertegribende scener. Og så langer den desuden en frisk og provokerende stikpille over disken til det muslimforskrækkede USA, eksempelvis når Kumail spiller på sin andengenerationsindvandrer-baggrund på standup-scenen med den politisk ukorrekte 9/11-replik: »Det var en tragedie. Vi mistede 19 af vores bedste mænd«
Kan ses på Netflix, Viaplay og Filmstriben.
2. ‘Me and Earl and the Dying Girl’
Her er der ikke tale om en romantisk komedie i klassisk forstand. Faktisk proklamerer hovedpersonen Greg i voiceover allerede i starten af filmen, at det her ikke er en rørende, romantisk historie, hvor de to hovedpersoner trodser deres mange klichéfyldte forskelligheder og forelsker sig hovedkulds på ægte teenage-sjælefrænd’sk vis.
Greg (Thomas Mann) forsøger bare at klare sig ubemærket igennem sit sidste år af highschool ved at tage skarp afstand fra sociale relationer af en hvilken som helst afskygning. Han hænger dog undtagelsesvist ud med Earl (RJ Cyler): skolekammerat og »kollega« i deres fælles filmforetagende, hvor de indspiller »dumme« parodier på store klassikere. Greg er med Earls ord »rædselsslagen for at kalde nogen sin ven«, men da hans tidligere barndomsveninde Rachel (Olivia Cooke) får konstateret leukæmi, tvinger hans mor ham ind i en uforudsigelig relation, der ændrer alt.
Foruden at introducere os for geniale hjemmelavede filmtitler som ‘A Sockwork Orange’, ‘Eyes Wide Butt’, ‘2:48 P.M. Cowboy’, ‘Vere’d He Go?’ og ‘Don’t Look Now, Because a Creepy-Ass Dwarf Is About to Kill You!!! Damn’, er filmen et utroligt rørende (sorry Greg) og originalt take på romcom-formatet med sine autentiske karakterer og skæve dialoger leveret i bedste deadpan-stil, særligt hos den charmerende tørt underspillede Greg.
Kan ses på Blockbuster og SF Anytime.
3. ‘Your Sister’s Sister’
Emily Blunt, Mark Duplass og Rosemarie DeWitt udgør kernen i dette trekantsdrama, der udspiller sig i en isoleret ø-hytte, hvor kærlighedsintriger og skjulte længsler fyger om ørerne på de tre forpinte karakterer.
Hytteturen indledes som et forslag fra Iris (Blunt), der sender sin bedste ven Jack (Duplass) på en afstikker i naturen, så han kan bearbejde sorgen over sin hedengangne bror – der i øvrigt også er Iris’ ekskæreste. Men da Jack ankommer til hytten, viser det sig, at den ikke er ubeboet: Iris’ søster Hannah har nemlig fået samme geniale idé og søgt tilflugt efter bruddet med sin kæreste. Efter en omgang tequila ender de to ulykkelige sjæle i seng sammen, og næste dag får de uanmeldt besøg af en uvidende Iris, der er kommet for at blotlægge sine kærestekærlige følelser for Jack.
Filmen fra 2012 er instrueret af Lynn Shelton, der også står bag romantiske komedier som ‘Humpday’ og ‘Laggies’ og er kendt for at gøre en dyd ud af improvisation i sine film. Og i ‘Your Sister’s Sister’ er det netop de realistisk uperfekte ordudvekslinger og den løjerlige humor, der giver filmen sin charme og styrer den uden om de største romcom-klicheer.
Kan ses på Blockbuster.
4. ‘Obvious Child’
Jenny Slate er inkarnationen af pinlighed i rollen som den grænseløst selvudleverende standup-komiker Donna, der uden skånsel bruger sig selv og sin kaotiske tilværelse som scenemateriale i den lokale comedy-klub, hvor hun med svingende held underholder publikum med alt fra breakups til slibrige udflådsberetninger.
Da hendes kæreste Ryan (Paul Briganti) en dag forlader hende til fordel for veninden, drikker hun sig i hegnet og ender i seng med sit spritnye bekendskab, Max (Jake Lacy), der i al sin svigermors drøm-aura overhovedet ikke er hendes type. Og de moralske tømmermænd bliver kun værre, da hun opdager, at det hede engangsknald har gjort hende gravid – og den næste ledige dato på abortklinikken ovenikøbet ligger på valentinsdag. Sweet.
‘Obvious Child’ er Gillian Robespierres debut som spillefilmsinstruktør, og den fik en varm modtagelse herhjemme i 2014, hvor den blev vist på CPH PIX, og vi gav den fire stjerner for sin hudløst ærlige skildring af ungdommens frustrerende kærlighedsstrabadser og hyppige identitetskriser. Robespierre skal særligt have point for sin progressive måde at tale om abort på, et emne der sjældent er set skildret så ufrelst og fordomsfrit i amerikansk kontekst.
Kan ses på iTunes og købes på Blockbuster.
5. ‘Drinking Buddies’
Vi kommer ikke uden om den. ‘Drinking Buddies’ er efterhånden ikke en overset film i romcom-regi, men den fortjener intet desto mindre en klar plads på listen, simpelthen fordi den er så fandens god og jordnær.
Vi følger Kate (Olivia Wilde) og Luke (Jake Johnson), der arbejder sammen på et ølbryggeri og er bedste (druk)venner. De spiser frokost sammen hver dag, og deres uskyldige flirterier og mange delte fyraftensøl er konstant på nippet til at skumme over af usagte ikke-platoniske følelser. Samtidig indgår de begge i faste parforhold, men hvor der hos Luke og kæresten Jill (Anna Kendrick) lyder bryllupsklokker i det fjerne, er situationen anderledes anspændt hos Kate og Chris (Ron Livingston). Og da de to par tager på fælles weekendudflugt, får den tommetykke kemi mellem Kate og Luke langt om længe konsekvenser.
Filmen er skrevet og instrueret af Joe Swanberg, der assisteret af et forrygende cast fortæller en fuldstændig virkelighedsnær og genkendelig historie (crushet på vennen er vel noget, de fleste har prøvet), som drives frem af en evigt frustrerende will-they-or-won’t-they-suspense. Det er ærligheden og de oprigtige, dødcharmerende karakterer, der giver denne film en sjældent troværdig romcom-karisma.
Kan ses på Viaplay, Blockbuster og SF Anytime.
6. ‘Happy Anniversary’
»Jeg er ikke lykkelig«.
Ikke den mest ideelle måde at ønske kæresten tillykke med treårsdagen på, men det er ikke desto mindre, hvad Mollie kommer til at udbryde efter kæresten Sams forfejlede forsøg på en hyggelig morgenmad-på-sengen-fejring.
‘Happy Anniversary’ handler om tiden, efter den boblende forelskelse har lagt sig, hvor fremtidsspørgsmål som »er det her én, jeg kan få børn med?« trænger sig på og skaber grobund for tvivl i selv de mest solide forhold. For Mollie (Noël Wells) er det særligt den udfasede romantik og fertilitetsurets tikken, der sætter gang i usikkerheden. Hvorimod Sam (Ben Schwartz) ser anderledes lyst på fremtiden: Hos ham er vandglasset halvt fyldt, hvor Mollie »ser vandet som gift«.
Begge karakterer er på hver deres måde voldsomt irriterende og egocentrerede, men det er befriende at se en realistisk og uforsødet skildring af et parforhold, hvor smålighed og grove skænderier lever side om side med kærligheden – og med gruen for den kedsommelige ensformighed, der konstant lurer i baggrunden, så snart flyttekasserne er pakket ud.
Kan ses på Netflix
Læs også: De 10 bedste sorte amerikanske film i nyere tid – og hvor de kan streames