Det norske stjerneskud Jakob Oftebro er uddannet i Danmark og mestrer det danske sprog så godt, at hans karriere her til lands har været nærmest lige så stærk som i hjemlandet.
Han har medvirket i alt fra ’Når dyrene drømmer’ til ’1864’ og ’Kriger’, men i maj sidste år blev han slemt forbrændt under en ulykke på optagelserne af den svenske serie ’Hamilton’, hvor han spiller titlens den verdenskendte spion.
Heldigvis er han nu tilbage for fuld damp, og på torsdag er han aktuel i Ask Hasselbalchs ’Skammerens datter 2’, hvor han gentager sin rolle fra den første film i fantasy-filmserien som fyrstesønnen Nico, der hjælper hovedpersonen Dina på sin færd.
Her fortæller Jakob Oftebro om de film- og skuespiloplevelser, der har præget hans liv – inklusive en så skræmmende biografoplevelse, at han måtte lade, som om han faldt i søvn.
Gjorde størst indtryk som lille:
’Ace Ventura’ (1994)
»Jeg lod, som om jeg var syg, og var hjemme fra skole i tre dage og så den bare igen og igen. Og prøvede at gå og tale og gøre fuldstændig ligesom Jim Carrey. Jeg tror, jeg sled den ene vhs, de havde hos den lokale Blockbuster, i stykker«.
Fik mig til at ville være skuespiller:
’Sommergæster’ (2004)
»Jeg så ’Sommergæster’ på Betty Nansen-teatret i 2004 med Sofie Gråbøl, Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm og Dejan Cukic, og det var en helt fantastisk forestilling. Alle medvirkende var så sindssygt dygtige. Og jeg kan huske, at det var første gang, jeg så noget, hvor jeg tænkte: ’Det der, det har jeg også lyst til lave«.
Fik tårerne frem:
Animationsfilm!
»Jeg græder tit, når jeg ser animationsfilm. Jeg ved ikke hvorfor. Med almindelige film kan det nogle gange være svært, tit distancerer jeg mig eller bliver provokeret, når violinerne kommer, og de gerne vil have mig til at føle noget. Men en løve, der mister sin far for eksempel – det knækker mig hver gang. Skal jeg se triste tegnefilm, skal jeg have kleenex med«.
En rolle, jeg gerne ville have haft:
Jakob Cedergren i ’Den skyldige’ (2018)
»Jeg elsker ’Den skyldige’, der lige har været i biografen. Når de laver et remake af den om 15 år, gad jeg godt at have Jakob Cedergrens rolle. Ikke fordi det er muligt at gøre det bedre, for han er sublim i den rolle, men fordi det er en virkelig fed rolle og så god en film«.
Gav mig et nyt perspektiv på livet:
’It’s a Wonderful Life’ (1946)
»Det skete første gang, jeg så ’It’s a Wonderful Life’, Frank Capras sorthvide julefilmen fra 1946. Når det er jul, er jeg måske endnu mere modtagelig for følsomme film, men den her ramte mig virkelig. Jeg fik lyst til at ringe til alle de mennesker, der betød noget for mig, og fortælle dem, hvor meget jeg holdt af dem«.
Gav mig lyst til at udvandre fra biografen:
Ingen – men en god ’The Ring’-anekdote
»Det er heldigvis ikke sket, at jeg føler, at jeg har været nødt til at udvandre fra biografen. Men jeg husker, da jeg var 16 år og så ’The Ring’ i biografen. Den var så skræmmende, at jeg lod, som om jeg faldt i søvn, så jeg slap for at se hele filmen. Så da mine venner spurgte, om jeg ikke blev forskrækket, sagde jeg bare: ’Nææh. Jeg faldt i søvn. Ret kedelig film faktisk’«.
Læs også: Simon Sears fra ‘Herrens veje’: Her er filmene, der har defineret mig
Læs også: Skuespiltalentet Fanny Bornedal: Her er filmene, der har defineret mig