Ben Affleck siger farvel til Batman hos Jimmy Kimmel

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der herskede længe forvirring om Ben Afflecks fortsatte medvirken i DCEU’s Batman-film: Først skulle han både spille og instruere, så trak han sig fra instruktørrollen, og tidligere i år blev det så officielt, at Affleck har iklædt sig den sorte kappe for sidste gang.

Under et besøg i går hos Jimmy Kimmel live uddybede han sin beslutning om at trække sig fra Batman-filmen: »Jeg kunne ikke knække koden, så jeg besluttede at lade nogen andre give det et forsøg«, siger han blandt andet om arbejdet med manuskriptet til filmen.

Besøget udvikler sig til en følsom rituel afsværgelse af Batman-kostumet. Kimmel får bragt kappen med titlen »Batfleck« ind i studiet, og den overtager pladsen efter Matt Damons minikostume fra ’Mit liv med Liberace’ på det officielle mindested for aflagte roller.

Lad det blive det sidste kapitel i sagaen om Batfleck.

Læs også: Will Smith forklarer, hvorfor han afslog hovedrollen i ‘The Matrix’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af