’Barry’ sæson 2: Ny omgang af Emmy-vindende Bill Hader-serie har lejemord og lystspil i unik forening
Man så måske et lys i mørket. Træmanden Barry (Bill Hader) ville udskifte sin tomme lejemordertilværelse med livet i en mærkværdig amatørteatertrup i Los Angeles. Han forelskede sig tilmed i søde, men selvoptagede Sally (Sarah Goldberg). Så mørknede det igen. Barrys forsøg på at slette sporene til en strid mellem tjetjenske og bolivianske gangstere drev ham til at tilintetgøre sin gamle soldaterkammerat og politibetjenten Janice, som ellers havde fundet glæde i Barrys coach Gene Cousineau (Henry Winkler).
Nu fortsætter Barrys tur længere ind i den mørke grotte, hvor du ifølge Yoda-filosofi kun finder »det, du selv tager med«. Barry er bange for, at han i denne sjælegranskning kun finder ondskab. ’Barry’ er omsluttet af dyster, dyster eksistentialisme…
Lys: Tøv en kende og snup en tudekiks, Nietzsche! Hvor er letheden og den fjollede humor i din beskrivelse af ’Barry’ sæson 2? Hvor er den fabelagtigt flamboyante tjetjener NoHo Hank, som hårløse Anthony Carrigan gør til en omvandrende solstråle af overrumplende referencer til selvhjælpsguruer og livsstilstips?
Mørke: Jo, men selv NoHo viser faretruende ny sider, da han presser Barry til at nakke den burmesiske matrone Esther, der med sit kloster af heroinsælgende munke kiler sig ind i det sukkersøde venskab mellem den nyudnævnte leder for tjetjenerne og den bolivianske gangsterboss Cristobal.
Lys: Og kører væk med K-pop pigegruppen Twice på anlægget!
Mørke: Hvad prøver du på at sige?
Lys: At serien altid har en snert af absurd humor i selv de mørkeste stunder.
Mørke: Men du må sgu da medgive mig, at alle karaktererne i de første afsnit befinder sig nede i kulkælderen. Det starter, da Barry åbenhjertige gengivelse af sine første drab i Irak får Gene til at foreslå, at teatertruppen opfører et stykke over de barskeste historier i deres liv.
Lys: Ja, en øvelse præsenteret som »competitive grief«, og som i modsætning til Barrys »gedeknepper«-historie ikke stikker dybere end latterlige babybetragtninger.
Mørke: Hvor du dog ignorerer Sallys plot, hvor hun hårdt presset af Gene begynder at erkende koblingen mellem valget af svage kvinderoller og hendes voldelige eksmand.
Lys: Nu er der også ret mange plottråde at holde styr på i denne sæson. Ingen af os har nævnt lurendrejeren Fuches, som politimanden Loach sætter til at lokke en tilståelse ud af Barry for mordet på hans tidligere kollega Janice. Eller Genes fejlslagne forsøg på forsoning med sin søn.
Mørke: Jeg vil bare svælge i Barrys udforskning af sin fortid, hans vaklen mellem ideologisk og instrumentel ondskab og inddragelsen af de morderiske drifter i skuespillet efter bedste Lee Strasberg-ideal.
Lys: Bill Hader vandt en Emmy for Barry-portrættet, men det gjorde veteranen Winkler også for den majestætisk fremtonende Gene Cousineau. Jeg ser den rundhåndede screen time til alle i de beskedne halvtimes-afsnit som en cadeau til, hvor fremragende ensemblet fanger balancen mellem mørk alvor, liv og død-scener og lårklaskende tåbeligheder.
Mørke: Så du indrømmer, at serien er dark?
Lys: Ja, klart. Men Bill Hader og skriveholdet bag samt ikke mindst instruktøren på de to første afsnit Hiro Murai har skabt et rum, hvor opløftende lysstråler frit trænger ind. Som med ’Atlanta’ og ’This is America’-videoen, som han også instruerede, understreger Murai sine evner til at lade glæde glide over i groteskhed og videre over i en snigende gravkammerrumlen på vej mod afgrunden for så at vende om med en deadpan-joke.
Mørke: Præcis, dødsensalvor med et smil på læben! Som i scenen, du nævnte, hvor NoHo Hank truer Barry og teaterholdet på livet, ikke?
Lys: Bingo. Hvad siger du til at se næste afsnit hos mig i stedet for på dit gotiske loftskammer?
Mørke: For at citere vores gode ven NoHo: »Massive ’thumble’ turnover«!
Kort sagt:
I de første afsnit af ’Barry’ sæson 2 forenes lejemord og lystspil, selvransagelse og skuespilteknikker og lys og mørke i en blød og blodig fornøjelse med retning mod flere Emmy-statuetter.
Anmeldt ud fra de første tre afsnit.
Læs også: SOUNDVENUE STREAMER #3: En af tidens bedste danske serier er tilbage!