Tidligere på måneden fik vi den første teaser for ‘The Rain’, men nu er den første trailer til anden sæson af den første danske Netflix-serie landet.
Sæsonen samler op, hvor den første slap: Simone (Alba August) er flygtet tilbage til karantænezonen, mens Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen) bærer den meget smitsomme virus og Martin (Mikkel Boe Følsgaard) er såret. Gruppen får dog ikke lang tid til at komme til hægterne.
Apollon er lige i hælene på dem i et forsøg på at fange Rasmus. Et kapløb mod tiden begynder, da et forskerteam på den skjulte base ihærdigt forsøger at finde en kur mod virussen, inden Apollon gør det. Ved at opklare mysteriet om virussen, kan gruppen både redde Rasmus og dem selv og samtidig regne ud, hvad Apollons mystiske plan egentlig er.
‘The Rain’ har premiere på Netflix 17. maj.