Robert Pattinson og Willem Dafoe er forvandlet til vejrbidte søulke i første billede fra ’The Lighthouse’

Robert Pattinson og Willem Dafoe er forvandlet til vejrbidte søulke i første billede fra ’The Lighthouse’
Robert Pattinson. (Foto: Carlos Alvarez/Getty Images)

’The Witch’-instruktøren Robert Eggers barsler for tiden med sin ventede fantasy-horrorfilm ’The Lighthouse’. En sort-hvid fortælling om en aldrende fyrtårnsbestyrer (spillet af Willem Dafoe), der får besøg af Robert Pattinson i Canada i begyndelsen af det 20. århundrede.

Nu er første billede fra den imødesete film landet, og det giver et lille indblik i horror-universets 35mm-skudte æstetik. Billedet forestiller Dafoe og Pattinson (med moustache) som vejrbidte fyrmestre, der alvorligt skuer ud over horisonten.

Robert Pattinson har i et interview tidligere afsløret, at forholdene under nogle af optagelserne mildest talt var krævende – nærmere betegnet »en slags tortur«. Robert Eggers skulle ifølge Pattinson have presset sine hovedrolleindehavere til det yderste. »Det er det tætteste, jeg er kommet på at slå en instruktør«, lød det fra Pattinson.

Heldigvis overlevede alle involverede tilsyneladende optagelserne, og filmen, der distribueres af indie-hitfabrikken A24, er klar til verdenspremiere på under Cannes-festivalen i sideprogrammet Directors’ Fortnight i midten af maj. En eventuel dansk premiere er endnu ikke offentliggjort.

Læs også: 19 exceptionelt lovende film, vi kræver til Danmark i 2019

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af