Hele deres liv havde Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen fået at vide, at ekstra kropsfedt var noget, man enten skulle smide eller pakke væk. Da de en dag stødte på billeder og videoer af store kvinder, der skamløst fremviste deller og bare lår, blev de nysgerrige. Hvad var nu det for noget? Fandtes der virkelig tykke kvinder derude, der ikke skammede sig over de ekstra kilo?
Det, instruktørparret havde opdaget, var en ny kropsaktivistisk bevægelse, som inden for de seneste år har bredt sig i Norden og resten af den vestlige verden. Bevægelsen består af forskellige tykke kvinder, der viser sig frem i al deres herlighed på Instagram under kropspositivistiske slogans og navne som ’Happykropp’ og ’_Chubbydane’.
»Vi er selv vokset op i en verden, hvor ‘tyk’ var lig forkert«, fortæller Louise Unmack Kjeldsen, som indrømmer, at hun og hendes kollega mærkede lidt modstand i sig selv, første gang de faldt over billeder af en stor, afklædt kvinde på de sociale medier. Kunne det nu virkelig også passe, at hun skulle have accepteret sig selv, som hun var, tænkte de.
Men deres skepsis blev hurtigt vendt til en fascination og en lyst til at blive klogere på de kvinder, der så stædigt bryder med den gængse fremstilling af tykke, som deres reaktion formentlig var et produkt af:
»Man ser næsten aldrig en tyk studievært eller en tyk heltinde på film. Den tykke er altid det sjove kluntede sidekick eller en tragisk figur, der gerne vil tabe sig. Her var pludselig en flok kvinder, som er trætte af at indtage rollen som klovn eller tragediehelt. Som har været kede af det og kæmpet for at blive tynde, men som nu har fået nok! Dem ville vi gerne lave en film om«, fortæller Louise Detlefsen.
Tykhedens brandingværdi
Så det gjorde de. I dokumentaren ‘Fat front’ følger instruktørerne fire nordiske kvinder, der, trods store personlige forskelle bindes sammen af en BMI på 25+ og en fælles kamp om at holde af sig selv på trods af samfundets konstante fordømmelse.
Det blev hurtigt besluttet, at filmen ikke skulle handle om sundhed. I stedet ville instruktørerne skabe forståelse for kvinderne og deres livslange kamp mod det dårlige selvværd samt afdække nogle af de strukturelle fordomme og mønstre omkring den tykke kvindekrop.
»Vi har virkelig haft mange aha-oplevelser i arbejdet med denne her film«, fortæller Louise Detlefsen, der for eksempel blev forbavset over at opdage, hvor svært sådan noget som at finde tøj kunne være for de ellers meget modebevidste unge kvinder.
I en scene fra filmen ser man den danske hovedperson Helene aka. Chubbydane prøve tøj til en inklusionskampagne for Matas. Hun er lidt skeptisk på forhånd: Betyder det nu også, at Matas er begyndt at tage kropsaktivisme alvorligt?
Til sessionen har stylisten medbragt et bredt udvalg i str. 46 fra butikker som Vero Moda og H&M. Alting strammer, og Helene sukker. Hun havde jo prøvet at fortælle dem, at hun kun kunne passe tøj fra highstreet-butikker, hvis de var mindst en størrelse XL med elastik.
Til sidst ender de med at bruge en kjole, hun selv har haft med hjemmefra
»Der er ikke særligt meget tøj til tykke kvinder i de her butikker. Og det er jo mærkeligt, når der er så mange af dem, der har lyst til at købe. Men vi fandt ud af, at det for mange stadig er et stort brandingtab. Det er simpelthen bad for business at blive forbundet med tykke. Og det er svært for vores hovedpersoner, som jo netop kæmper med at udtrykke deres personlighed gennem tøj«, siger Louise Detlefsen.
De tykke kvinders negative brandværdi havde også direkte konsekvenser for pr-arbejdet med filmen. Undervejs måtte man droppe et oplagt venue til en fotoshoot, fordi hotellet, som instruktørerne ønskede at samarbejde med, nødigt ville associeres med fedme.
»Jeg nåede næsten ikke at sige noget om projektet til pr-kvinden i telefonen, før hun lukkede ned og sagde, at det da var en vigtig sag, men at det ikke var noget, de ville brandes på.
Hun havde med garanti formuleret sig anderledes, hvis vi havde arbejdet med homoseksuelle eller andre minoritetsgrupper. Men tykke er åbenbart de sidste, man stadig må diskriminere åbenlyst«, fortæller Louise Unmack Kjeldsen.
Modstand fra alle fronter
Instruktørparret har tidligere, både sammen og hver for sig, lavet dokumentarer og dokumentarserier om diskrimination, socialt udsatte og andre debattunge emner. Men de har aldrig før mødt så massiv modstand fra mange og til tider usandsynlige fronter, som de har med ‘Fat Front’.
»Når vi har været ude med vores venner og har fortalt dem, at ‘vi laver noget med tykke’, så forventer de altid, at det bliver opfulgt af sætningen: ‘… som vil tabe sig’. Og når jeg så siger, at det er tykke mennesker, der ikke vil skamme sig og leve levet, lyder næste spørgsmål: ‘Jamen har de så givet op?’«, fortæller Louise Unmack Kjeldsen, som efterhånden er lidt frustreret over, at alle så gerne vil give sundhedstips til kvinder, som allerede har prøvet omtrent alle slankekure i verden.
»Og denne her modstand kom altså fra folk, som er nogle af de mest tolerante i verden«, indskyder hendes kollega Louise Detlefsen. »Den slags, der ville købe batches for alle frigørelseskampe i verden. Men altså ikke for de tykke«.
Modstanden kombineret med det indsigtsgivende samarbejde med de fire kvinder har blot gjort det endnu tydeligere for de to instruktører, hvorfor deres film er vigtig.
Undervejs har de selv fået et nyt syn på den tykke krop og kan nu bedre få øje på den skønhed, der gemmer sig både mellem og under dellerne. Samme blik håber de at give videre til deres publikum med filmen, der hverken skorter på close-ups af tykke numser eller afslørende nøgen-shots.
»Vi viser kvinderne nøgne i forskellige situationer i håb om at genskabe den rejse, vi selv har været på. Måske publikum først bliver lidt stødt, når de ser Helene børste tænder nøgen i starten af filmen. Men når hun mod slutningen stiller op som croquis-model foran en masse ivrige tegnere, der kan påskønne hendes krop, vil publikum forhåbentlig have samme oplevelse. Vi vil gerne vise, at hun jo er smuk, og at man kan ændre sit syn på den tykke krop«, siger Louise Unmack Kjeldsen.
»Og filmen er altså på ingen måde kun rettet mod tykke«, understreger Louise Detlefsen, der håber, at de med ‘Fat front’ generelt kan inspirere unge kvinder til at lægge det dårlige selvværd på hylden.
»Vi har selv døtre på henholdsvis 17 og 20 år, og vi bliver bekymrede, når vi læser undersøgelser, der viser, hvor selvkritiske unge kvinder er. Objektivt falder de her kvinder i filmen uden for normen, og alligevel tillader de sig at være frie og skamløse og elske sig selv. Det er da enormt inspirerende for alle – også dem, der ligger inden for normen«.
»Man skal ikke være tyk for at se filmen eller forstå deres følelser. Alle kvinder skal ud af det fængsel, der afholder dem fra at gå med mavebluse, gå på stranden, vise sig frem og misse livet. Man spilder for meget af sit liv med at gå på slankekure, der ikke virker, og på at hade sin krop. Det er totalt spild af liv og ressourcer«.
‘Fat Front’ får dansk premiere på torsdag, 10. oktober.
Læs også: Det skal du se i biografen i oktober – fra årets mest omdiskuterede film til stærkt ventede danskere