Ava DuVernay har stået bag racepolitiske film som ’Selma’, den prisbelønnede Netflix-dokumentar ’13th’ samt serien ’When They See Us’, der skaffede skuespilleren Jharrel Jerome en Emmy-pris.
Selvom der er rigeligt at lykønske DuVernay med, har instruktøren fortalt på Twitter, at ikke-sorte personer i Hollywood gentagende gange har rost hende for instruktionen af de aktuelle filmsuccesser ’Harriet’ og ’Queen & Slim’:
»Jeg er nu blevet ønsket tillykke af ikke-sorte personer i Hollywood 11 forskellige gange for min instruktion af ‘Harriet’ og ‘Queen and Slim’. Og når jeg fortæller, at jeg ikke instruerede de film, at de er lavet af sorte kvindelige instruktører, som ikke er mig? Så grines der nervøst. Undskyld. Det her sted…«
I’ve now been congratulated by non-black folks in Hollywood 11 different times about my direction of HARRIET and QUEEN AND SLIM. When I share that I didn’t direct those films, that they are made by black women directors who are not me? Nervous chuckles. Apologies. This place… pic.twitter.com/wYsTz0IrZL
— Ava DuVernay (@ava) 26. november 2019
De to film, som DuVernay ikke har stået bag er instrueret af de kvindelige afroamerikanske instruktører Kasi Lemmons og Melina Matsoukas.
Melina Matsoukas står bag ‘Queen and Slim’, der netop har fået amerikansk premiere og har ‘Get Out’-stjernen Daniel Kaluuya i hovedrollen såvel som ‘Pose’-stjernen Indya Moore på rollelisten. Filmen ‘Harriet’, der er instrueret af Kasi Lemmons (‘Eve’s Bayou’, ‘Black Nativity’), er en biopic, der fortæller historien om den slavefødte aktivist Harriet Tubman, som er en af de mest prominente navne i det amerikanske slaveris historie og ophævelse.